Den 20-9-2010 Susanne syg så vi arbejder hjemme.
Svar til spørgsmål i andy Højholdt`s bog s.63, s. 69 og s. 73
Svarene på spørgsmål som er lavet i grupper.
Lene pæd.
Svar til spørgsmål om overvejelse s. 63
• Børn og unge skal kunne agere i forskellige arenaer og skal være parate til at være omskiftelig. Vi kan evt. spørger børn/unge. Observerer børn/unge.
• Det er meget individuelt. Vi voksne skal tage ansvar for, hvor meget det enkelte barn kan klare.
• Uvildige kan lave en undersøgelse om, hvordan det øgede samarbejde mellem de professionelle sociale arenaer har ændret sig.
• Ved at være observerende og stille spørgsmål om, hvordan det går? Holde børne/unge møder, hvor børnene/unge kommer til har mulighed for at fortælle, hvordan de har det.
Svar til spørgsmål til overvejelse s. 69 * Hvis børn/unge ikke gør som pædagogen forventer, bliver de måske sat i bås.
• Professionerne skaber forskellige professionelle synspunkter, derfor bliver der bredt syn på målgruppen og deres måder at udvikle aktiviteterne bliver derfor forskellige. Men helst med sammen mål, når det gælder børn/unge som ikke passer ind i de sociale rammer, dvs. at vi professionelle skal integrere børn og unge som føler de ikke passer ind de normale normer.
Måske ikke svaret, men spørgsmålet var meget underligt formuleret.
Svar til spørgsmål til overvejelse s. 73
• Hvis barnet/unge ikke har kompetencerne til at danne relationer i fællesskabet bliver de ikke socialt integreret.
Hej Lene.
SvarSletVi skal stille to faglige spørgsmål til den i bloggen vi skal kommentere. Her er mine:
1) Hvad betyder breddeperspektiv?
2) Hvad betyder progressionsperspektiv?
Hilsen Liselotte
Svar på spørgsmål
SvarSlet1) Breddeperspektivet
Breddeperspektivet drejer sig om den betydning, det har, at børn og unge i løbet af en dag deltager i mange forskellige sociale sammenhænge. Vi kan også tale om et helhedsorienteret perspektiv på børns og unges liv. Børn og unge i dag deltager i forskellige sociale sammenhænge - forskellige steder
og på forskellige måder. Står man som SFO-pædagog i indskolingen og skal forberede mødet med børne-ungegruppen i tidsrummet mellem kl. 14 og 15, kan man være sikker på, at barnet tidligere på dagen har mødt mindst én anden professionel faggruppe. Dette bør naturligvis få betydning for det konkrete pædagogiske arbejde og for, hvordan man tilrettelægger sin indsats.
Breddeperspektivet handler om at være bevidst om, hvilke andre professionelle barnet har mødt i løbet af en konkret dag, og hvilke krav disse har stillet til målgruppen. Nogle børn får hjælp fra så forskellige faggrupper som
skolepsykolog, støttepædagog, talepædagog m.fl., hvis de har særlig behov
for støtte i en periode - og dertil kommer mødet med lærerne, der har ansvaret for undervisningen i skolen, pædagogerne og pædagogmedhjælperne i SFO en/fritidshjemmet/ungdomsklubben, lærerne i ungdomskolen osv.
I figur 1.2 anskueliggøres breddeperspektivet i pædagogisk arbejde.
der er en figur på s. 26 i Andy Højholdt som beskriver det rigtig godt.
2)Progressionsperspektiv
Progressionsperspektivet på den pædagogiske praksis kunne man også kalde for livsforløbsperspektivet. Grundlæggende er der tale om at sætte fokus på det forhold ved det pædagogiske arbejde med børn og unge, at
ansvaret for dem skifter i takt med, at de bliver ældre og ældre - i takt med deres livsforløb. Efterhånden som målgruppen bliver ældre, bevæger den sig gennem de pædagogiske organisationer, hvor forskellige professionelle
varetager den pædagogiske praksis. Det har den konkrete betydning for den enkelte professionelle, at målgruppen kommer et sted fra og skal et andet sted hen. Der er en vis progression i den måde, børne- og ungdomsliveter organiseret på, og i de krav, der stilles til målgruppen. Man kan sige, at
de pædagogiske organisationers opgave overordnet er at støtte målgruppen i dens kompetenceudvikling, der er forbundet med stadigt stigende krav og forventninger gennem opvæksten (Frønes 1994).
Helt konkret betyder det progressive perspektiv, at når børn eller unge begynder i en pædagogisk organisation (hvad enten der er tale om vuggestue, børnehave, skole, ungdomsuddannelse eller specialinstitution m.v),
har andre professionelle tidligere haft kontakt med målgruppen. Et af vilkårene for det professionelle arbejde er, at andre professionelle har forsøgt at gøre en forskel for målgruppen. Andre professionelle har sat deres spor og har varetaget deres ansvar ud fra deres særlige principper. Det bør man som professionel være bevidst om og kende til betydningen af.
Ydermere betyder den progressive dimension, at man som pædagogisk praktiker må være bevidst om, at man på et tidspunkt skal aflevere sin målgruppe til andre professionelle. Man skal forberede og udsluse målgruppen til det liv og de krav, der venter den i andre pædagogiske organisationer. Det bør man således ligeledes være bevidst om. I figur 1.1 er dette illustreret:
på side 24- 25 i Andy Højholdt
Hej Lene.
SvarSletSuper flot, det har du bare helt styr på. ;0)
Ses i morgen Lotte