Viser opslag med etiketten SKB. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten SKB. Vis alle opslag
torsdag den 7. april 2011
På besøg i vuggestuen
Vi har idag været ud i Vuggestuen, for at afprøve vores forløb,så børnene havde chance for lige, at komme til at kende os lidt og føle sig tryk ved os, det gik rigtig godt, dejligt at se alle børnene igen, og rigtig dejligt at mange af dem stadig kan huske mig,da det jo er der jeg har været i praktik, og det forløb vi har lavet føler jeg, bare at det passer perfekt til den målgruppe, så vi har bare ramt plet :o) så glæder mig til at vi skal der ud igen i morgen for at lave forløbet igen og filme til vores SKB opgave, er sikke på det bliver rigtig godt.
onsdag den 6. april 2011
Freddy Fræk - Lille Peter Edderkop
Sang leg som vi vil bruge til vores forløb.
Den lille undulat
Saglege vi vil bruge til vores forløb.
tirsdag den 5. april 2011
Tirsdag 5-4 havde vi SKB
Tirsdag startede vi ude i dronningborghallen, hvor vi blev undervist i boldbasis, med udgangspunkt i spille hjulet, hvor to af mine med studerende stod for opvarmningen, og bagefter boldspil til kl. ca 11.45, rigtig spændene undervisning syntes jeg, lige et fag for mig få det udlevet i praksis og så bagefter på sat teori på lige den måder som jeg kan lide at lære det på og jeg fik mange nye ideer,som jeg slet ikke er i tvivl om at jeg vil få brugt sener både privat og som job.
efter vi havde holdt middags pause var vi i kirken og have om sanseintegration også meget spændene og mange nye gode ideer og muligheder til vores forløb til vores SKB opgave.
Men må nok også indrømme da vi var færdig med undervisningen var jeg godt nok også brugt, og meget ømme muskler i et par dage efter men nok også fordi at jeg ikke vil gå glip af noget og jeg nærmest kommer i flov når vi har SKB så nyder dette fag i fuld udstrækning og så er jeg jo så tilpas stædig, at jeg ikke vil give op.
efter vi havde holdt middags pause var vi i kirken og have om sanseintegration også meget spændene og mange nye gode ideer og muligheder til vores forløb til vores SKB opgave.
Men må nok også indrømme da vi var færdig med undervisningen var jeg godt nok også brugt, og meget ømme muskler i et par dage efter men nok også fordi at jeg ikke vil gå glip af noget og jeg nærmest kommer i flov når vi har SKB så nyder dette fag i fuld udstrækning og så er jeg jo så tilpas stædig, at jeg ikke vil give op.
tirsdag den 29. marts 2011
SKB OPGAVE
Del 1
Hvad er det vi vil arbejde med, udføre, ud at undersøge?
Vi vil arbejde med ældste børn fra vuggestuen. Vi vil lave en sansesangleg med sangen ”Tossesangen”. Det vil vi gøre, fordi sangen har mulighed for stimulere sprog og kropsbevidsthed. Vi vil gøre brug af sangen ”Jeg kan høre med mit øre” hvor børnene bruger sanserne i forbindelse med sangen. Vi vil ”bage boller” som er en massageleg, hvor børnene laver massage på hinanden ud fra en tekst som vi pædagoger forklarer og viser, hvad børnene skal gøre ved hinanden. Vi tager selv et barn og giver massage dermed er vi medvirkende i aktiviteten.
Hvor – i hvilken kontekst? Hvilke rammefaktorer skal tages i betragtning?
Fussingssøegens vuggestue, hvor vi har mulighed for at låne et musiklokale til vores aktivitet. Det drejer sig om ca. 6 -8 børn i alderen 2,5 -2,9 år. Ud fra vores uddannelse vil vi bruge 3 punkter af CKF´erne: A – leg, bevægelse, sundhed og idræt, C – menneskers biologiske, fysiologiske, perceptuelle, sansemæssige, motoriske og færdighedsmæssige forudsætninger. D- institutionens bevægelses, sundheds og idrætskultur.
Hvorfor – hvad er vores idé, begrundelse, mål, intentioner
Vores ide er, om det er muligt at stimulere børns sprog og kropsbevidsthed via en bevægelsessangleg. Fordi det er en vigtigt del af børns udvikling og giver kompetencer til den videre læring. At børnene får en god oplevelse og en lille bevidsthed om deres krop og hvordan man kan bruge sproget i forhold til kroppen.
Hvordan – Didaktiske overvejelser: hvorledes struktureres et forløb/aktivitet med en brugergruppe, således at mål og intentioner imødekommes?
Vi besøger dem dagen inden aktiviteten, for at børnene kan nå at se os an, så vi ikke er fremmede når aktiviteten skal foregå. Aktiviteten er en sangleg og vi vil benytte os af Knud Illeris læreprocesser om Drivkraft – Indhold og Samspil og Anton Antonovsky og ”følelsen af sammenhæng”. Vi bruger smtte – modellen til at tilrettelægge vores aktivitet.
Hvilke barrierer, vilkår og forudsætninger er der for vores opgave?
Hvis børnene ikke er trygge ved os, så kan det være svært at udfører aktiviteten. Hvis børnene er syge eller vi er syge. Men så laver vi en plan B, så vi har mulighed for at udfører aktiviteten alligevel. Vi har i denne institution vilkår som gør, at det er muligt at gennemfører denne aktivitet. Forudsætningerne i denne opgave er måske ikke de bedste, fordi vi kun er to i gruppen. Det kan være svært at filme aktiviteten med os begge, men vi får muligvis en pædagog til at filme, så vi begge er deltagende på samme tid.
Med hvilke resultater vil vores opgave være en succes?
Hvis børnene har haft det sjovt i samværet med os. Hvis vores aktivitet er forløbet positivt og børnene kunne se en mening med aktiviteten. Hvis vi har været i stand til at få Knud Illeris model om Drivkraft – Indhold og Samspil til at gå op i en højere enhed og Anton Antonovsky ´s model om ”følelsen af sammenhæng” med i vores aktivitet.
Hvilke særlige udfordringer er der fagligt, viden - og færdighedsmæssigt?
Fagligt kan vi lærer om lærerprocesser. Viden om krop og bevægelse og sproglig tilegnelse , som er en del af læreplanerne. Færdighedsmæssigt lærer vi om vores intentioner og mål har været realistiske.
Del 2
Målovervejelser - linjefaglige/ pædagogiske?
Vores Målovervejelser rammer linjefaget, som handler om sundhed, krop og bevægelse. Den pædagogiske tilgang er vores læreprocesser og den sproglige tilgang.
Hurtig kontakt og indledende konkrete aftaler med en konkret pædagogisk praksis/ kontekst.
Vi tog tidlig i forløbet kontakt til Fyssingøegnensvuggestue og fik positiv tilbage melding og både det at udfører en aktivitet og at filme den. Vi udfører aktiviteten i uge 14 og hvis der opstår forhindringer laver vi en ny aftale med dem.
Viden om den konkrete kontekst. Forundersøgelser i den valgte praksis for afklaring af hvilke betingelser og muligheder, der gives jer. Her tænkes også helt konkret på specifik målgruppe og tidsfaktor. Indhentning af viden om målgruppen.
Det ved vi godt
Hvordan er den gældende praksis på området, hvilke behov kan der være for forandring og fornyelse?
De er sundhedsbevidste både med maden og hvordan kroppen kan udvikle sig i denne aldersgruppe. Vuggestuen har gjort flere tiltag med hensyn til udviklingen af kroppen, men altid kan selvfølgelig gøres bedre, for der findes mange muligheder.
Hvad ved vi (forforståelse)? Hvad vil vi vide? (for at forstå/ forklare/ begrunde).
Lene har kendskab til vuggestuen, fordi hun har været i praktik der. Vi vil gerne have viden om, hvordan de inkludere Sundhed, krop og bevægelse i en pædagogisk kontekst.
Hvordan indhenter vi viden? Herunder indsamling af empiri. Hvilke metoder/ værktøj tænkes anvendt.
Gennem personalet og hjemmeside i vuggestuen. Internettet og via vores faglige bøger i uddannelsen. Vi har investeret i en bog, som omhandler bevægelse og sprog af Lotte Salling. Vi bruger en sangtekst og vil muligvis lave et interview med pædagogen som filmer os. Måske lidt udklædningstøj, for at fange børnenes interesse.
Hvad kan vi, hvad skal/vil vi gerne kunne (tilegnelse af færdigheder i linjefag).
Blive mere bevidste om, hvad Sundhed Krop og Bevægelse har af muligheder indenfor det pædagogiske arbejde.
Didaktiske overvejelser.
Vi handler ud fra børnenes betingelser, fordi det derved er nemmere at få børnene til at deltage i aktiviteten. Vores didaktiske overvejelser er her omkring Knus Illeris og Anton Antonovsky.
SMTTE-MODEL

Sammenhænge:
Der er en sammenhæng mellem vores aktivitet og den pædagogiske praksis, fordi vi vil igennem aktiviteten viser at der er en læringsproces fra aktiviteten (sangleg) til det videre forløb i institutionen uden at vi er til stede. Via vores aktivitet viser vi, at vi har indblik i læreplanerne, fordi krop og bevægelse, sproglige kompetencer og alsidige personlige udvikling er en del af de pædagogiske læreplaner, som politikeren har udarbejdet for, at børnene opnår udvikling i forskellige kompetencer. At børnene skal opnå disse kompetencer er, fordi vi gerne skulle udvikle børnene til at blive borgere, som kan tage del i vores samfund. Vores værdigrundlag bygger på, at vi gerne vil vise at pædagoger kan gå forrest både, når det drejer om at være deltagende i en aktivitet og bagefter at blive bevidste om, hvad børnene i den alder mestre og dermed at kunne planlægge den pædagogiske praksis ud fra dette.
Mål:
At børnene opnår en bedre kropsbevidsthed og sproglighed og det er sundhedsfremmende at bruge kroppen, fordi samfundet har behov for borgere, som kan tage del arbejdsbyrden. Det er forebyggende, fordi børnene så ikke bliver overvægtige og får en viden om sundhed. Den sproglige del gør at børnene får bedre kompetencer, fordi der er fokus på at de lærer sproget og derved får børnene mulighed for, at tilegne sig andre kompetencer.
Evalueringer:
Vi vil efter aktiviteten se på, hvad der var godt/skidt og hvad der kunne være bedre eller anderledes gjort. Vi vil høre om det pædagogiske personale vil arbejde videre med vores sang, så vi kan få en tilbagemelding om, hvordan udviklingen af kroppen og sproget er blevet. Vi vil interview det pædagogiske personale om, hvordan de synes aktiviteten er forløbet. Hvordan er vores samarbejde forløbet inden, under og efter forløbet.
Tiltag:
Sanglege, viden om sund mad og det sproglige. Rum som er egnet til aktiviteten, videokamera, børn, sang, forskellige billeder af sund mad/usundt mad. Børnene skal gerne kunne benævne tingene, så det bliver ikke svære objekter. En pædagog til at filme os og give tryghed til de børn, som har behov for det. Vi vil lave et interview, for at danne os et overblik over, hvilken tilgang vuggestuen har til kropsbevidsthed, det sproglige og den alsidige udvikling af børnene.
Indhold:
Vi har behov for viden om kroppen, sundhed og bevægelse, for at kunne vide hvad der passer til et vuggestuebarn. Det kan være den motoriske, den sansemæssige og den sproglige udvikling. Vi skal bruge et velegnet rum, som giver mulighed for fordybelse og koncentration. Det gælder både børn og os. Vi har brug for en til at filme os i aktiviteten.
Tegn:
Hvis børnene er aktive og deltagende så er vores mål nået. Hvis vi fornemmer at børnene har en forståelse for det kropslige, sundheden og kan lide at lege med sproget, så mener vi at vores feltarbejde er vellykket. Hvis vi har været deltagende og været i stand til at formidle og motivere børnene, så er vores budskab blevet fuldendt. Hvis vi har ramt børnenes udviklingszone og de har været i stand til at mestre uden at blive fortvivlet eller usikker, så er vores mission nået.
Hvad er det vi vil arbejde med, udføre, ud at undersøge?
Vi vil arbejde med ældste børn fra vuggestuen. Vi vil lave en sansesangleg med sangen ”Tossesangen”. Det vil vi gøre, fordi sangen har mulighed for stimulere sprog og kropsbevidsthed. Vi vil gøre brug af sangen ”Jeg kan høre med mit øre” hvor børnene bruger sanserne i forbindelse med sangen. Vi vil ”bage boller” som er en massageleg, hvor børnene laver massage på hinanden ud fra en tekst som vi pædagoger forklarer og viser, hvad børnene skal gøre ved hinanden. Vi tager selv et barn og giver massage dermed er vi medvirkende i aktiviteten.
Hvor – i hvilken kontekst? Hvilke rammefaktorer skal tages i betragtning?
Fussingssøegens vuggestue, hvor vi har mulighed for at låne et musiklokale til vores aktivitet. Det drejer sig om ca. 6 -8 børn i alderen 2,5 -2,9 år. Ud fra vores uddannelse vil vi bruge 3 punkter af CKF´erne: A – leg, bevægelse, sundhed og idræt, C – menneskers biologiske, fysiologiske, perceptuelle, sansemæssige, motoriske og færdighedsmæssige forudsætninger. D- institutionens bevægelses, sundheds og idrætskultur.
Hvorfor – hvad er vores idé, begrundelse, mål, intentioner
Vores ide er, om det er muligt at stimulere børns sprog og kropsbevidsthed via en bevægelsessangleg. Fordi det er en vigtigt del af børns udvikling og giver kompetencer til den videre læring. At børnene får en god oplevelse og en lille bevidsthed om deres krop og hvordan man kan bruge sproget i forhold til kroppen.
Hvordan – Didaktiske overvejelser: hvorledes struktureres et forløb/aktivitet med en brugergruppe, således at mål og intentioner imødekommes?
Vi besøger dem dagen inden aktiviteten, for at børnene kan nå at se os an, så vi ikke er fremmede når aktiviteten skal foregå. Aktiviteten er en sangleg og vi vil benytte os af Knud Illeris læreprocesser om Drivkraft – Indhold og Samspil og Anton Antonovsky og ”følelsen af sammenhæng”. Vi bruger smtte – modellen til at tilrettelægge vores aktivitet.
Hvilke barrierer, vilkår og forudsætninger er der for vores opgave?
Hvis børnene ikke er trygge ved os, så kan det være svært at udfører aktiviteten. Hvis børnene er syge eller vi er syge. Men så laver vi en plan B, så vi har mulighed for at udfører aktiviteten alligevel. Vi har i denne institution vilkår som gør, at det er muligt at gennemfører denne aktivitet. Forudsætningerne i denne opgave er måske ikke de bedste, fordi vi kun er to i gruppen. Det kan være svært at filme aktiviteten med os begge, men vi får muligvis en pædagog til at filme, så vi begge er deltagende på samme tid.
Med hvilke resultater vil vores opgave være en succes?
Hvis børnene har haft det sjovt i samværet med os. Hvis vores aktivitet er forløbet positivt og børnene kunne se en mening med aktiviteten. Hvis vi har været i stand til at få Knud Illeris model om Drivkraft – Indhold og Samspil til at gå op i en højere enhed og Anton Antonovsky ´s model om ”følelsen af sammenhæng” med i vores aktivitet.
Hvilke særlige udfordringer er der fagligt, viden - og færdighedsmæssigt?
Fagligt kan vi lærer om lærerprocesser. Viden om krop og bevægelse og sproglig tilegnelse , som er en del af læreplanerne. Færdighedsmæssigt lærer vi om vores intentioner og mål har været realistiske.
Del 2
Målovervejelser - linjefaglige/ pædagogiske?
Vores Målovervejelser rammer linjefaget, som handler om sundhed, krop og bevægelse. Den pædagogiske tilgang er vores læreprocesser og den sproglige tilgang.
Hurtig kontakt og indledende konkrete aftaler med en konkret pædagogisk praksis/ kontekst.
Vi tog tidlig i forløbet kontakt til Fyssingøegnensvuggestue og fik positiv tilbage melding og både det at udfører en aktivitet og at filme den. Vi udfører aktiviteten i uge 14 og hvis der opstår forhindringer laver vi en ny aftale med dem.
Viden om den konkrete kontekst. Forundersøgelser i den valgte praksis for afklaring af hvilke betingelser og muligheder, der gives jer. Her tænkes også helt konkret på specifik målgruppe og tidsfaktor. Indhentning af viden om målgruppen.
Det ved vi godt
Hvordan er den gældende praksis på området, hvilke behov kan der være for forandring og fornyelse?
De er sundhedsbevidste både med maden og hvordan kroppen kan udvikle sig i denne aldersgruppe. Vuggestuen har gjort flere tiltag med hensyn til udviklingen af kroppen, men altid kan selvfølgelig gøres bedre, for der findes mange muligheder.
Hvad ved vi (forforståelse)? Hvad vil vi vide? (for at forstå/ forklare/ begrunde).
Lene har kendskab til vuggestuen, fordi hun har været i praktik der. Vi vil gerne have viden om, hvordan de inkludere Sundhed, krop og bevægelse i en pædagogisk kontekst.
Hvordan indhenter vi viden? Herunder indsamling af empiri. Hvilke metoder/ værktøj tænkes anvendt.
Gennem personalet og hjemmeside i vuggestuen. Internettet og via vores faglige bøger i uddannelsen. Vi har investeret i en bog, som omhandler bevægelse og sprog af Lotte Salling. Vi bruger en sangtekst og vil muligvis lave et interview med pædagogen som filmer os. Måske lidt udklædningstøj, for at fange børnenes interesse.
Hvad kan vi, hvad skal/vil vi gerne kunne (tilegnelse af færdigheder i linjefag).
Blive mere bevidste om, hvad Sundhed Krop og Bevægelse har af muligheder indenfor det pædagogiske arbejde.
Didaktiske overvejelser.
Vi handler ud fra børnenes betingelser, fordi det derved er nemmere at få børnene til at deltage i aktiviteten. Vores didaktiske overvejelser er her omkring Knus Illeris og Anton Antonovsky.
SMTTE-MODEL

Sammenhænge:
Der er en sammenhæng mellem vores aktivitet og den pædagogiske praksis, fordi vi vil igennem aktiviteten viser at der er en læringsproces fra aktiviteten (sangleg) til det videre forløb i institutionen uden at vi er til stede. Via vores aktivitet viser vi, at vi har indblik i læreplanerne, fordi krop og bevægelse, sproglige kompetencer og alsidige personlige udvikling er en del af de pædagogiske læreplaner, som politikeren har udarbejdet for, at børnene opnår udvikling i forskellige kompetencer. At børnene skal opnå disse kompetencer er, fordi vi gerne skulle udvikle børnene til at blive borgere, som kan tage del i vores samfund. Vores værdigrundlag bygger på, at vi gerne vil vise at pædagoger kan gå forrest både, når det drejer om at være deltagende i en aktivitet og bagefter at blive bevidste om, hvad børnene i den alder mestre og dermed at kunne planlægge den pædagogiske praksis ud fra dette.
Mål:
At børnene opnår en bedre kropsbevidsthed og sproglighed og det er sundhedsfremmende at bruge kroppen, fordi samfundet har behov for borgere, som kan tage del arbejdsbyrden. Det er forebyggende, fordi børnene så ikke bliver overvægtige og får en viden om sundhed. Den sproglige del gør at børnene får bedre kompetencer, fordi der er fokus på at de lærer sproget og derved får børnene mulighed for, at tilegne sig andre kompetencer.
Evalueringer:
Vi vil efter aktiviteten se på, hvad der var godt/skidt og hvad der kunne være bedre eller anderledes gjort. Vi vil høre om det pædagogiske personale vil arbejde videre med vores sang, så vi kan få en tilbagemelding om, hvordan udviklingen af kroppen og sproget er blevet. Vi vil interview det pædagogiske personale om, hvordan de synes aktiviteten er forløbet. Hvordan er vores samarbejde forløbet inden, under og efter forløbet.
Tiltag:
Sanglege, viden om sund mad og det sproglige. Rum som er egnet til aktiviteten, videokamera, børn, sang, forskellige billeder af sund mad/usundt mad. Børnene skal gerne kunne benævne tingene, så det bliver ikke svære objekter. En pædagog til at filme os og give tryghed til de børn, som har behov for det. Vi vil lave et interview, for at danne os et overblik over, hvilken tilgang vuggestuen har til kropsbevidsthed, det sproglige og den alsidige udvikling af børnene.
Indhold:
Vi har behov for viden om kroppen, sundhed og bevægelse, for at kunne vide hvad der passer til et vuggestuebarn. Det kan være den motoriske, den sansemæssige og den sproglige udvikling. Vi skal bruge et velegnet rum, som giver mulighed for fordybelse og koncentration. Det gælder både børn og os. Vi har brug for en til at filme os i aktiviteten.
Tegn:
Hvis børnene er aktive og deltagende så er vores mål nået. Hvis vi fornemmer at børnene har en forståelse for det kropslige, sundheden og kan lide at lege med sproget, så mener vi at vores feltarbejde er vellykket. Hvis vi har været deltagende og været i stand til at formidle og motivere børnene, så er vores budskab blevet fuldendt. Hvis vi har ramt børnenes udviklingszone og de har været i stand til at mestre uden at blive fortvivlet eller usikker, så er vores mission nået.
SKB opgave
Ja jeg vil bare lige sige at nu er vores feltarbejde helt på plads, fredag fik vi besked om at det var helt ok af filme, dejligt at få det på plads.
Vores forløb til den lille SKB opgave
Vores metode til den lille SKB opgave.
Vi tog tidlig i forløbet kontakt til Fussingøegnensvuggestue og fik positiv tilbage melding og både det at udfører en aktivitet og at filme den. Vi udfører aktiviteten i uge 14 og hvis der opstår forhindringer laver vi en ny aftale med dem.
Vores forløb med børnene.
Torsdag d. 7/4 mødes vi ude i vuggestuen kl. 9.00
Så er vi med til samling og frugt, hvor vi fortæller hvad vi laver der. Vi siger hvilke børn som skal være med til forløbet.
Klokken 9.30 tager vi børnene med i gymnastiksalen, måske på stuen hvis børnene ikke føler sig trygge endnu. Vi starter med at introducere børnene til vores forløb og afprøver de forskellige ting.
Klokken 11.00 spiser vi sammen med personalet og børnene og hjælper dem med de forskellige ting inden børnene skal ud og sove.
Klokken 12.00 siger vi tak for i dag.
Fredag d. 8/4 mødes vi i vuggestuen kl. 9.00
Starter med samling og frugt og gentager hvad det er vi laver der og hvilke spørger om børnene kan huske, hvem der skal med os til forløbet om børnene har lyst til at være med.
Vi tager de børn med, som har lyst for derved for børnene selvbestemmelse og medbestemmelse. Til opvarmningen tager vi tossesangen, hvor børnene skal gå i rundkreds og lærer forskellige kropsdele at kende og hvor de er placeret.
Sansesangen hvor børnene lærer om de forskellige sanser og hvad de bruger dem til.. Børnene skal nu hente tæpper til sig selv og derefter bliver de trukket af sted på et tæppe. Det gør vi fordi, børnene derved bliver trygge ved tæppet til vi når til massagedelen, hvor vi skal bruge tæpperne.
Vi laver et forløb med udgangspunkt i ”Laban teori”, hvor man laver forskellige aktiviteter med kroppen fx hopper, kravler, drejer rundt, går baglæns, strækker armene ud til siden op over hovedet, ned til fødderne, ned på måsen og op igen, gå sidelæns først den ene side og dernæst den anden side.
Massageforløbet ”bage boller” kommer til sidst som cool dovn. Vi bruger musik som passer til de forskellige aktiviteter.
Vi har en pædagog til at filme hele forløbet og vi lægger det råt ud på studienettet, så Mette har en chance for at få et helheds indtryk af vores forløb.
Vi tager ud til Lene og ser filmen, som vi har optaget til vores forløb.
Hvis vi føler at børnene er for trætte, da det er en fredag. Så leger vi med børnene og arrangere en ny dag, hvor børnene ikke har været så meget igennem i løbet af ugen.
Vores rollefordeling i forløbet:
Det finder vi ud af torsdag.
Vi tog tidlig i forløbet kontakt til Fussingøegnensvuggestue og fik positiv tilbage melding og både det at udfører en aktivitet og at filme den. Vi udfører aktiviteten i uge 14 og hvis der opstår forhindringer laver vi en ny aftale med dem.
Vores forløb med børnene.
Torsdag d. 7/4 mødes vi ude i vuggestuen kl. 9.00
Så er vi med til samling og frugt, hvor vi fortæller hvad vi laver der. Vi siger hvilke børn som skal være med til forløbet.
Klokken 9.30 tager vi børnene med i gymnastiksalen, måske på stuen hvis børnene ikke føler sig trygge endnu. Vi starter med at introducere børnene til vores forløb og afprøver de forskellige ting.
Klokken 11.00 spiser vi sammen med personalet og børnene og hjælper dem med de forskellige ting inden børnene skal ud og sove.
Klokken 12.00 siger vi tak for i dag.
Fredag d. 8/4 mødes vi i vuggestuen kl. 9.00
Starter med samling og frugt og gentager hvad det er vi laver der og hvilke spørger om børnene kan huske, hvem der skal med os til forløbet om børnene har lyst til at være med.
Vi tager de børn med, som har lyst for derved for børnene selvbestemmelse og medbestemmelse. Til opvarmningen tager vi tossesangen, hvor børnene skal gå i rundkreds og lærer forskellige kropsdele at kende og hvor de er placeret.
Sansesangen hvor børnene lærer om de forskellige sanser og hvad de bruger dem til.. Børnene skal nu hente tæpper til sig selv og derefter bliver de trukket af sted på et tæppe. Det gør vi fordi, børnene derved bliver trygge ved tæppet til vi når til massagedelen, hvor vi skal bruge tæpperne.
Vi laver et forløb med udgangspunkt i ”Laban teori”, hvor man laver forskellige aktiviteter med kroppen fx hopper, kravler, drejer rundt, går baglæns, strækker armene ud til siden op over hovedet, ned til fødderne, ned på måsen og op igen, gå sidelæns først den ene side og dernæst den anden side.
Massageforløbet ”bage boller” kommer til sidst som cool dovn. Vi bruger musik som passer til de forskellige aktiviteter.
Vi har en pædagog til at filme hele forløbet og vi lægger det råt ud på studienettet, så Mette har en chance for at få et helheds indtryk af vores forløb.
Vi tager ud til Lene og ser filmen, som vi har optaget til vores forløb.
Hvis vi føler at børnene er for trætte, da det er en fredag. Så leger vi med børnene og arrangere en ny dag, hvor børnene ikke har været så meget igennem i løbet af ugen.
Vores rollefordeling i forløbet:
Det finder vi ud af torsdag.
Torsdag den 24. februar 2011.
torsdag den 24. februar 2011Tirsdag havde vi SKB med Susanne, hun startede men at give os en test,for at se hvor meget vi ved på nuværende tidspunkt, og kunne huske ud fra de 3 tekster vi havde læst,uha selv om jeg mente, at jeg mødte velforberedt op, syntes jeg bare at jeg ikke kunne huske en disse :o( da vi så havde lavet testen fik vi den en gang mere hvor Susanne så gik den igennem med os.
Der var 9 spørgsmål som lød sådan.
1.Hvordan definere WHO sundhed?
2.Forklar hvad det brede positive sundhedsbegreb handler om?
3.Hvad er sundhedsfremme (definere begrebet ved bl.a at beskrive hvilken tænkning sundhedsfremme er baseret på, mål,midler, hvilket perspektiv der arbejdes ud fra)
4.Hvad er forebyggelse? (definere begrebet ved bl.a at beskrive hvilken tænkning forebyggelse er baseret på mål, midler, hvilket perspektiv der arbejdes ud fra samt de tre forebyggelsesgrupper)
5.Giv et eksempel på hvordan pædagogen kan arbejde sundhedsfremmende i den pædagogiske praksis- (Vælg en målgruppe og giv et konkret eksempel på hvordan du som pædagog vil arbejde sundhedsfremmende)
6.Giv et eksempel på hvordan pædagogen kan arbejde sygdomsforebyggende i den pædagogiske praksis- (Vælg en målgruppe og giv et konkret eksempel på hvordan du som pædagog vil arbejde sygdomsforebyggende)
7.Giv et bud på hvordan det er vigtigt at have det naturvidenskabelige perspektiv på sundhed?
8.Giv et bud på hvordan det er vigtigt at have det samfundsvidenskabelige perspektiv på sundhed?
9.Giv et bud på hvorfor det også er vigtig at have det humanvidenskabligelige perspektiv på sundhed?
Og så skulle vi arbejde i grupper efter middag hvor jeg var sammen med Inga og Susanne men det nåde jeg ikke for jeg blev dårlig og måtte tage hjem.
Der var 9 spørgsmål som lød sådan.
1.Hvordan definere WHO sundhed?
2.Forklar hvad det brede positive sundhedsbegreb handler om?
3.Hvad er sundhedsfremme (definere begrebet ved bl.a at beskrive hvilken tænkning sundhedsfremme er baseret på, mål,midler, hvilket perspektiv der arbejdes ud fra)
4.Hvad er forebyggelse? (definere begrebet ved bl.a at beskrive hvilken tænkning forebyggelse er baseret på mål, midler, hvilket perspektiv der arbejdes ud fra samt de tre forebyggelsesgrupper)
5.Giv et eksempel på hvordan pædagogen kan arbejde sundhedsfremmende i den pædagogiske praksis- (Vælg en målgruppe og giv et konkret eksempel på hvordan du som pædagog vil arbejde sundhedsfremmende)
6.Giv et eksempel på hvordan pædagogen kan arbejde sygdomsforebyggende i den pædagogiske praksis- (Vælg en målgruppe og giv et konkret eksempel på hvordan du som pædagog vil arbejde sygdomsforebyggende)
7.Giv et bud på hvordan det er vigtigt at have det naturvidenskabelige perspektiv på sundhed?
8.Giv et bud på hvordan det er vigtigt at have det samfundsvidenskabelige perspektiv på sundhed?
9.Giv et bud på hvorfor det også er vigtig at have det humanvidenskabligelige perspektiv på sundhed?
Og så skulle vi arbejde i grupper efter middag hvor jeg var sammen med Inga og Susanne men det nåde jeg ikke for jeg blev dårlig og måtte tage hjem.
SKB opgave
I dag har vi fundet ud af, at vores målgruppe er 0-3 år og vi vil udfra SKB lave en aktivitet, som omhandler sproglighed og kropsbevidsthed.
Vi vil benytte os af smttemodellen til udførelsen af vores aktivitet.
Vi har aftalt, hvor vores feltarbejde skal foregå og vi skal lige undersøge om vi må filme der, for det var der andre som havde problemer med.
Vi laver vores feltarbejde i god tid, så vi har mere tid til den skriftlige del.
Vi vil benytte os af smttemodellen til udførelsen af vores aktivitet.
Vi har aftalt, hvor vores feltarbejde skal foregå og vi skal lige undersøge om vi må filme der, for det var der andre som havde problemer med.
Vi laver vores feltarbejde i god tid, så vi har mere tid til den skriftlige del.
Abonner på:
Opslag (Atom)