Den 9 Maj.

Vi har idag været på besøg i Jennumparkens børnehave og børnehaven Glentevej sammen med Anne i DKK. Hvor det overordnede tema var om UDVIKLING, DELTAGELSE, DEMOKRATI har vi fokus på, hvordan det inkluderende arbejde med sprog i børnehaven eksemplarisk kan finde sted. Det sker for eksempel gennem fokus på sprog i hverdagens rutiner, mødet med skriftsprog og dialogisk læsning. De to steder, vi besøgte er omtales af flere fagpersoner som særligt fortræffelige og de løser opgaven på deres egen måde. Det var det, vi se og køre om idag.
Det var en meget inspirerende dag, utrolig spænden og se og hør om og mange gode ideer og input til vores DKK eksamens opgave, men mit hovedet var også fyldt helt op da vi var færdig med vores sidste besøg kl.14 men en rigtig god dag.

DKK 1-3-2011

DKK 1-3-2011
Sprog stimulering. Kap 5 og kap 8.
Af: Bente Eriksen Hagtvet.
Variation i sprogudviklingen og Situationsuafhængigt sprog.
Forsinkelser eller variationer i udviklingen af det sproglige område kan i princippet inddeles i to:
Forskelle i udvikling inden for forskellige sprogområder hos et og samme individ, såkaldt intraindividuelle forskelle og forskelle mellem individer, såkaldt individuelle forskelle.
Børnene som kommer jo fra flere miljøer og kultur, det er vigtigt at man tager udgangspunkt i den enkle da det ikke er lige meget hvordan man lære og tænker på det kommer meget an på hvordan barnet er og den måde den opvokser på og de to sproget som har problemer med sproget, det skyldes mange gange at de ikke kan der deres modersmål godt nok før at de skal lære et andet sprog så derfor er det vigtigt at de kan deres modersmål før de skal lære et nyt for hvis de ikke kan deres egen sprog godt nok kan der være problemer med forståelsen og det får et forkert billede inden i. og der for er det vigtigt, at man læser bøger eller snakker med børnene om, hvad man ser når man fx er ude at gå tur eller bare er hjemme hvor man så snakker om de ting man bruger og gør der så børnene får en god billede forståelse og på den måde får de nemmere ved at lære at tale og lære sproget, der er også forskel på, piger og drenge hvordan de lære på, pigerne er hurtigere end drengene til at lære tingene på. Men noget man skal være opmærksom på er at hvis man oplever at der er et barn som har sprog vanskeligheder skal man søge hjælp ved eksperterne og få dem undersøgt noget er meget vigtigt er at man får undersøgt hørelsen da det jo det har en stor betydning for barnets indlæring for hvis den ikke kan høre har den jo ikke mulighed for at høre hvad Man siger. I følge Heath i Roadville dominerer musik, rytme, bøger, rim og remser det lille barns pædagogiske verden.
Og man bruger sproget forskelligt som Bernstein ser det at tilhøre en klasse som en dimension, som skaber barrierer mellem grupper - blandt andet fordi forskellige klasser bruger sproget forskelligt. Arbejderklassens sprog beskriver Bernstein som præget af en begrænset eller indsnævret ("restricted") kode, mens middelklassens sprog er elaboreret eller nuanceret ("elaborated").
Han vil sandsynligvis videre hævde, at han aldrig har ment at lægge en sådan værdinorm på ko-debrugen i forskellige klasser. Derimod er det vigtigt at synliggøre forskellene, således at børneinstitutionerne og skolen kan tage pædagogisk hensyn til, at børn fra forskellige sociale lag ofte har forskellig livsorientering, som genspejles i deres sprogbrug. Både arbejderklassens og middelklassens børn kan desuden bruge begge koder, vil han mene, men de varierer, når det gælder de situationer, hvor de finder det naturligt at bruge den ene eller den anden kode. Det handler altså mere om forskellighed i tolkning af en situation end om sproglig kompetence.
Heath observerede følgende udviklingsmønster i samspillet omkring bøgerne:
1. De voksne retter først og fremmest børnenes opmærksomhed mod elementer i bøgerne: ting, bogstaver, former, farver. Børnene deltager ved at svare på de voksnes spørgsmål om specifikke forhold ved tingene. Der trækkes sjældent analogier fra billederne i bøgerne til virkelighedens verden.
2. Efter treårsalderen forventes det, at børnene værdsætter bøger som kilder til underholdning og information. De må nu sidde stille og lytte for derefter at gøre rede for indholdet i det læste, når de voksne efterfølgende stiller spørgsmål fra teksten.
3. Efterhånden får arbejdsbøger ("workbooks") stigende betydning. Nu bliver der ny fokus på former, farver, bogstaver og tal. Det er også vigtigt at skrive pæne bogstaver og rette linjer, når former og farver matches ved hjælp af linjer, som trækkes mellem billeder, tal og tekst.
Kap 8
Børnene lære sproget gennem fortællinger, billeder, oplevelser, tekster, selvdiktet historier, fantasier, narrativer fortællinger, narrativer, børns evne til at skabe historier eller beretninger, spontan eller genfortællende form.
Barnet hentede ikke bare stof fra eget følelsesliv. Groft set var der tre erfaringsområder, som gik igen i hendes narrativer:
- Verden. Oplevelser, som barnet havde haft eller forventede at skulle have i forbindelse med mennesker, ting og hændelser, blev beskrevet og fortolket.
- Selvet. Egne følelser, tanker og handlinger blev udforsket, opdaget og beskrevet.
- Sproget. Repræsenterende og fortolkende sprog blev udforsket og manipuleret gennem at prøve og fejle med forskellige former og udtryksmåder.
Disse tre erfaringsområder, verden, selvet og sproget, er præcis de samme, som børn udforsker, når de legeskriver. Måske er det grundlæggende de temaer, opdragelse og udvikling handler om, og hvor skolens faginddeling afspejler en overfokusering på "verden" i forhold til "selvet" og "sproget"?

Det danske sprog kan være en sjov ting

For et par uger siden, hvor vi havde DKK, hvor der var to fra vores klasse oppe og fortælle om en fritids interesse, hvor den ene fortalte om fiskeri spændene at høre om, men på et tidspunkt sagde hun så at hun havde fanget en ordenlig moppe dreng, og enlig ikke noget som jeg bed mærke i, før der var en anden som sagde hvad er enligt en ordlig moppe dreng, og som jeg jo godt viste at det betød en rigtig stor fisk... men dansk sprog kan være en sjov ting :o)

Der hvor jeg så vil hen med dette her indlæg, var at jeg fra min egen hverdag havde, en sjov episode ;o)
På den friskole hvor mine piger går, skulle hele skolen på tur og turen gik til Kattegat centeret i Grenå, da de har et emne om havet.
De tog alle med bus der ud,det var rigtig hyggeligt og spændene det hele, men da de havde gået rundt der ude, i et stykke tid vare der en pige fra mine pigernes klasse der kom hen til skolelederen og sagde, det er da bare rigtigt hyggeligt og sjovt at være her, skal vi ikke snart tage her ud igen, jeg gad ellers ikke rigtig med for jeg troede at det var et kæmpe stort center hvor der var en masse ting til katte...
jeg Syntes det er lidt sjov og en rigtig sød historie, men kan jo godt følge pigen for det heder jo kattegat centeret :O)

Interview.

Case 1
I en vuggestue på landet.
I en vuggestue på landet, skulle Thea på 9 måneder, starte i vuggestue, Thea havde det meget svært med at finde sig til rette, det meste af tiden var hun meget utryg og ked af det. Hun er ikke særlig god til at spise og motorisk er hun heller ikke rigtig med, hun er ikke begyndt at kravle og hvis man prøver at stille krav til hende fx når hun skal spise m. m, bliver hun meget sur og ked af det og har meget svært ved at bryde det igen. Hun har det bedst hvis hun kan få lov til at sidde i sin høje stol og bare få lov til at være for sig selv, hvor der ikke er nogen der kommer for tæt på og hvor der ikke er for mange omkring hende. Nu har Thea gået i vuggestuen i ca. 3 måneder og det er ikke blevet ret meget bedre så vi er meget bekymret for Thea, om Theas sociale udvikling forløber normalt? Så pædagogerne holder et møde og beslutte at de vil kontakte sundhedsplejersken.

Interviewet til Sundhedsplejerske og pædagog
Vi er pædagog merit studerende fra Randers. Vi har fået til opgave at vi skal lave en skriftlig opgave om tværfagligt arbejde og hvor vi skal finde ud af sammenarbejdet mellem to professioner da jeg har valgt at skrive om en episode i en vuggestue er det efter min mening oplagt at undersøge en pædagog og en sundhedsplejerskes tværfagligt sammenarbejde, om de nye børn der skal til at starte i en vuggestue og derfor er det at jeg gerne vil interviewe dig.
Interviewet tager ca. 20-30 min og så vil jeg lige høre dig om, om det er i orden at vi optager under interviewet og selvfølgelig er det anonymt.

Spørgsmål til pædagog og sundhedsplejerske.
1) Bliver man undervist nok i tværfagligt arbejde på uddannelsen?
2) Kunne jeres samarbejde være bedre eller er det godt som det er?
3) Hvordan forgår det når der er et barn, der skal til at starte i vuggestue?
4) Hvis det er et barn, som ikke rigtig er med i udvikling hvad gør man så?
5) Hvor meget arbejder sundhedsplejersken og pædagogen sammen?
6) Hvis nu en sundhedsplejerske / pædagog ved at der er nogle problemer med et barn kontakter hun så vuggestuen / sundhedsplejersken og fortæller om dette?
7) Hvis der opstår problemer med et barn i en vuggestue, kontakter pædagogen så sundhedsplejersken?
8) Når et barn er startet i vuggestuen kommer sundhedsplejersken så i institution og følger barnet? (vis ja hvor længe følger man så barnet)?
9) Skal i kontakte forældrene hvis sundhedsplejersken og pædagogen samarbejde om et barn?
10) Hvis et barn har svært ved at starte i vuggestuen kan det så skyldes at samarbejdet ikke er godt nok eller hvad?
11) Har i nok tid til at kunne arbejde sammen om de enkelte børn?
12) Er det på grund af tidspres, at i måske ikke når nok omkring det enkelte barn?

Case 1

I en vuggestue på landet.
I en vuggestue på landet, skulle Thea på 9 måneder, starte i vuggestue, Thea havde det meget svært med at finde sig til rette, det meste af tiden var hun meget utryg og ked af det. Hun er ikke særlig god til at spise og motorisk er hun heller ikke rigtig med, hun er ikke begyndt at kravle og hvis man prøver at stille krav til hende fx. når hun skal spise mm ,bliver hun meget sur og ked af det og har meget svært ved at bryde det igen. Hun har det bedst hvis hun kan få lov til at sidde i sin høje stol og bare få lov til at være for sig selv, hvor der ikke er nogen der kommer for tæt på og hvor der ikke er for mange omkring hende. Nu har Thea gået i vuggestuen i ca 3 måneder og det er ikke blevet ret meget bedre så vi er meget bekymret for Thea, om Thea`s sociale udvikling forløber normalt? Så pædagogerne holder et møde og beslutte at de vil kontakte sundhedsplejersken.

Jeg har valgt denne case fra min praktik sted, da det var noget der optog mig meget, at finde ud af hvorfor hun havde så svært ved at starte og hvad der kan gøres for at hjælpe hende og ville meget gerne have haft meget mere tid der, så jeg kunne have gået mere ind i sagen, og så syntes jeg at dette kunne være en god mulighed for at få noget tværfagligt sammenarbejde med andre faggrupper i denne episode, fx sundhedsplejersken, fysioterapeut m.m

DKK