Udarbejdet af Lene,Dorte og Aygül.
Case om tværfagligprofessionelt samarbejde.
Hvordan kan en hjemmevejlederen i samearbejde med de tværprofessionelle samarbejdspartner sikre Irenes og hendes families trivsel?
Ved at danne et godt tværfagligt samarbejde i mellem de professionelle der har med Irene og familien at gøre.
Lav en liste over de tværprofessionelle partnere som er relevant at indrage i arbejdet med casen.
Hvad ved du om den rolle, som andre professionelle spille/kan spille for Irene og hendes familie?
Lærer: underviser og vejleder
Sagsbehandler: Hjælp og rådgivning
Psykolog: vejledning via samtaler
PPR :Hjælper børn mellem 0-17 år og deres familie med råd og vejledning.
Mentor:(hjemmevejleder)Hjælper til så hverdagen fungere, at børnene kommer i skole, for noget at spise osv.
Sundhedsplejerske: Ser på trivsel og udviklingen.
Læge: Undersøger og behandler.
Pædagog: Giver omsorg, anerkendelse og udvikler.
Hvad ved du om den rolle, som forældre og andre ikke professionelle spiller / kan spille for Irene og hendes familie?
Som forældre/ikke professionelle burde man være omsorgsvigende.At man giver barnet tryghed og at barnet bliver socialiseret.
Din rolle som professionel.
Hvilken værdier er din indsats funderet på?
Som pædagog skal man have medmenneskelige værdier. Man skal kunne give tillid, anerkendelse og omsorg og respekt ( ressourcer ud fra Irene), se det positive fra hendes vinkel.
Hvad har Irene og hendes familie reelt behov for?
Det som vi kan læse ud fra casen vil det være en ide at børnene kom i familie pleje. Evt. anbringe børnene fra hjemmet, da de professionelle kan vare tage børnenes behov. Man kunne også arbejde henimod forældremyndigheden, så det måske er mor som får hele forældremyndigheden.
Nævn 1-2 elementer fra hver virkningfelt i udviklingskompasset som du finder relevant i forhold til casen.
Didatiske udviklingfelt:
Begrunde hvorfor og hvordan man kan gøre det bedst for familien.
Sociologisk og kulturanalystisk udviklingsfelt:
Sociale arenaer
Hvad er det for en familie vi har med at gøre (kulturer).
-livstil
-hvordan fungere deres hverdag
Pædagogisk udviklingsfelt:
-At fungere som rådgiver for andre professionelle, forældre og målgruppen.
-At reflektere over dilemmaer i det tværprofessionelle arbejde.
-At blive bevidst om egen vilje og vision for målgruppen.
tirsdag den 5. oktober 2010
onsdag den 29. september 2010
Interview
Susanne og jeg har i dag den været ude og lave mit først interview med en sundhedsplejerske syntes det gik rigtig godt :o)
Og på fredag skal jeg lave det et interview med en pædagog.
Og på fredag skal jeg lave det et interview med en pædagog.
tirsdag den 28. september 2010
Opgaver til pæd den 28/9 2010
(nederst s. 107 og 114 i grundbogen)
Del 1:
I samarbejde med andre professionelle skal den professionelle sikre fornyelse og udvikling af velfærdsydelserne
– Men hvad er der reelt behov for i dag hos jeres målgruppe?
- Og hvad er den professionelles rolle i den sammenhæng?
Del 2:
Hvilken forståelse har I af jeres rolle i forhold til målgruppen, og hvilken forforståelse har andre af deres forhold til samme målgruppe?
Hvorfor kan det være svært for den professionelle at løfte blikket og stille sig åben over for andre fagpersoners måde at arbejde med målgruppen på?
Del 1.I min målgruppe, som i casen er teenager er der brug for professionelle, som har kompetencer til at arbejde med denne målgruppe. Målgruppen har brug for professionelle, som har empati og forstår at engagere sig i de unges verden og har en viden om, hvad der foregår og ud fra den viden kan iværksætte aktiviteter, som målgruppen finder interessant.
Del 2. Vi skal have en forståelse for målgruppen. Give plads til ny viden, for at udvikle både os professionelle og målgruppen. Vi skal sørger for at være opdateret med målgruppen og kunne udfordre dem både socialt og fagligt. For at skabe trygge rammer, hvor det sociale fællesskab udvikles.
Vi fokusere på både på det enkelte barn/ung og hele målgruppen.
Andre professionelle i andre professioner har ikke samme indgangsvinkel til målgruppen, fordi det som regel er ensbetydende med et specifikt problem hos et barn/ung at de professionelle er der. De er der for at løse problemer. I sjældent tilfælde er det hele målgruppen, som har behov for professionel hjælp af de andre professioner.
Spørgsmål fra pawerpoint
Lav en liste over de tværprofessionelle partnere som er relevante at inddrage i arbejdet med din case.
Hvad ved du om den rolle, som andre professionelle spiller/kan spille for målgruppen?
Hvad ved du om den rolle, som forældre/værger og andre ikke professionelle spiller/kan spille for målgruppen?
Hvad vil du konkret spørge de andre professionelle om, og hvorfor lige netop disse spørgsmål?
Din rolle som professionel
Hvilke værdier er din indsats funderet på
Hvilken sammenhæng er der mellem dine værdier og den konkrete indsats i praksis?
Grundbog A. Højholdt, side 102 & 115
Svar på spørgsmålene
Sundhedsplejerske- pædagog
Sundhedsplejersken kan spille en meget stor rolle for barnet opvækst, da hun følger barnet fra starten, helt op til barnet er ca. 3 år og der ved giver tryghed og omsorg og genkendelighed til barnet, barnet kommer meget tidlig til at genkende sundhedsplejersken, men det giver også tryghed til barnets forældre og sundhedsplejersken kan give meget til vuggestuen, da hun jo kender barnet godt.
Forældrene har også en meget stor rolle, da det jo er deres barn og har meget at byde ind med. De ser barnet fra en helt anden vinkel, men er også en vigtig sparringspartner for de professionelle ,da det hele jo skal gå igennem forældrene, hvis der er nogle problemer eller noget man vil afprøve med barnet.
Spørgsmål til pædagog og sundhedsplejerske.
Bliver man undervist nok i tværfagligt arbejde på uddannelsen?
Kunne jeres samarbejde være bedre eller er det godt som det er?
Hvordan forgår det når der er et barn, der skal til at starte i vuggestue?
Hvis det er et barn, som ikke rigtig er med i udvikling hvad gør man så?
Hvor meget arbejder sundhedsplejersken og pædagogen sammen?
Hvis nu en sundhedsplejerske / pædagog ved at der er nogle problemer med et barn kontakter hun så vuggestuen / sundhedsplejersken og fortæller om dette?
Hvis der opstår problemer med et barn i en vuggestue, kontakter pædagogen så sundhedsplejersken?
Når et barn er startet i vuggestuen kommer sundhedsplejersken så i institution og følger barnet? (vis ja hvor længe følger man så barnet)?
Skal i kontakte forældrene hvis sundhedsplejersken og pædagogen samarbejde om et barn?
Hvis et barn har svært ved at starte i vuggestuen kan det så skyldes at samarbejdet ikke er godt nok eller hvad?
Har i nok tid til at kunne arbejde sammen om de enkelte børn?
Er det på grund af tidspres, at i måske ikke når nok omkring det enkelte barn?
5)
Med min erfaring med børn får jeg straks øje på, at der er et barn der ikke har det godt og vil gerne gå i dybden med problemet. Gå ind og se om jeg kan gøre en forskel ved at gå ind og møde barnet i øjenhøjde og finde ud af, hvad det er der skyldes, at barnet har det sådan.
Jeg mener at jeg har så meget erfaring bag mig, at jeg kan gå ind og afprøve nogle af de ting jeg kan og har erfaring med. Måske gå ind og støtte barnet i noget af det, som barnet har svært ved og gør at hverdagen er svært for barnet.
Del 1:
I samarbejde med andre professionelle skal den professionelle sikre fornyelse og udvikling af velfærdsydelserne
– Men hvad er der reelt behov for i dag hos jeres målgruppe?
- Og hvad er den professionelles rolle i den sammenhæng?
Del 2:
Hvilken forståelse har I af jeres rolle i forhold til målgruppen, og hvilken forforståelse har andre af deres forhold til samme målgruppe?
Hvorfor kan det være svært for den professionelle at løfte blikket og stille sig åben over for andre fagpersoners måde at arbejde med målgruppen på?
Del 1.I min målgruppe, som i casen er teenager er der brug for professionelle, som har kompetencer til at arbejde med denne målgruppe. Målgruppen har brug for professionelle, som har empati og forstår at engagere sig i de unges verden og har en viden om, hvad der foregår og ud fra den viden kan iværksætte aktiviteter, som målgruppen finder interessant.
Del 2. Vi skal have en forståelse for målgruppen. Give plads til ny viden, for at udvikle både os professionelle og målgruppen. Vi skal sørger for at være opdateret med målgruppen og kunne udfordre dem både socialt og fagligt. For at skabe trygge rammer, hvor det sociale fællesskab udvikles.
Vi fokusere på både på det enkelte barn/ung og hele målgruppen.
Andre professionelle i andre professioner har ikke samme indgangsvinkel til målgruppen, fordi det som regel er ensbetydende med et specifikt problem hos et barn/ung at de professionelle er der. De er der for at løse problemer. I sjældent tilfælde er det hele målgruppen, som har behov for professionel hjælp af de andre professioner.
Spørgsmål fra pawerpoint
Lav en liste over de tværprofessionelle partnere som er relevante at inddrage i arbejdet med din case.
Hvad ved du om den rolle, som andre professionelle spiller/kan spille for målgruppen?
Hvad ved du om den rolle, som forældre/værger og andre ikke professionelle spiller/kan spille for målgruppen?
Hvad vil du konkret spørge de andre professionelle om, og hvorfor lige netop disse spørgsmål?
Din rolle som professionel
Hvilke værdier er din indsats funderet på
Hvilken sammenhæng er der mellem dine værdier og den konkrete indsats i praksis?
Grundbog A. Højholdt, side 102 & 115
Svar på spørgsmålene
Sundhedsplejerske- pædagog
Sundhedsplejersken kan spille en meget stor rolle for barnet opvækst, da hun følger barnet fra starten, helt op til barnet er ca. 3 år og der ved giver tryghed og omsorg og genkendelighed til barnet, barnet kommer meget tidlig til at genkende sundhedsplejersken, men det giver også tryghed til barnets forældre og sundhedsplejersken kan give meget til vuggestuen, da hun jo kender barnet godt.
Forældrene har også en meget stor rolle, da det jo er deres barn og har meget at byde ind med. De ser barnet fra en helt anden vinkel, men er også en vigtig sparringspartner for de professionelle ,da det hele jo skal gå igennem forældrene, hvis der er nogle problemer eller noget man vil afprøve med barnet.
Spørgsmål til pædagog og sundhedsplejerske.
Bliver man undervist nok i tværfagligt arbejde på uddannelsen?
Kunne jeres samarbejde være bedre eller er det godt som det er?
Hvordan forgår det når der er et barn, der skal til at starte i vuggestue?
Hvis det er et barn, som ikke rigtig er med i udvikling hvad gør man så?
Hvor meget arbejder sundhedsplejersken og pædagogen sammen?
Hvis nu en sundhedsplejerske / pædagog ved at der er nogle problemer med et barn kontakter hun så vuggestuen / sundhedsplejersken og fortæller om dette?
Hvis der opstår problemer med et barn i en vuggestue, kontakter pædagogen så sundhedsplejersken?
Når et barn er startet i vuggestuen kommer sundhedsplejersken så i institution og følger barnet? (vis ja hvor længe følger man så barnet)?
Skal i kontakte forældrene hvis sundhedsplejersken og pædagogen samarbejde om et barn?
Hvis et barn har svært ved at starte i vuggestuen kan det så skyldes at samarbejdet ikke er godt nok eller hvad?
Har i nok tid til at kunne arbejde sammen om de enkelte børn?
Er det på grund af tidspres, at i måske ikke når nok omkring det enkelte barn?
5)
Med min erfaring med børn får jeg straks øje på, at der er et barn der ikke har det godt og vil gerne gå i dybden med problemet. Gå ind og se om jeg kan gøre en forskel ved at gå ind og møde barnet i øjenhøjde og finde ud af, hvad det er der skyldes, at barnet har det sådan.
Jeg mener at jeg har så meget erfaring bag mig, at jeg kan gå ind og afprøve nogle af de ting jeg kan og har erfaring med. Måske gå ind og støtte barnet i noget af det, som barnet har svært ved og gør at hverdagen er svært for barnet.
mandag den 27. september 2010
Problemformuleringer
Eksempler på problemformuleringer
1) Hvordan kan en pædagog og en sundhedsplejerske arbejde tværfagligt sammen i en vuggestue?
2) Hvordan kan en pædagog og en sundhedsplejerske bedst muligt, arbejde sammen i en vuggestue med nye børn så de får en god start?
3) Hvordan kan pædagoger og sundhedsplejersker arbejde sammen, så nye børn i vuggestuen får en god start?
4) Hvordan kan pædagoger og sundhedsplejersker, arbejde sammen, så børn i vuggestue får en god start?
5) Hvordan arbejder pædagoger og sundhedsplejersker sammen, når det drejer sig om de børn, der skal starte i vuggestuen?
6) Hvordan kan jeg undersøge om, pædagoger og sundhedsplejersker muligvis, ikke arbejder godt nok sammen, om nye børn der skal starte i vuggestue?
7) Hvis nu pædagoger og sundhedsplejersker, prøvede at arbejde mere sammen, kunne det så være at nye børn, måske får bedre start i vuggestuen?
8) Hvis pædagoger og sundhedsplejersker, laver den bedst mulige overlevering til hinanden, kan det så være at nye børn i vuggestuen, får en bedre start?
9) Hvordan kan det være, at der er nogle børn, der har svært ved at starte i vuggestue, er det fordi pædagoger og sundhedsplejersker ikke kommunikere godt nok sammen?
10) Hvordan kan det være, at nogle børn der har svært, ved at begynde i vuggestuen, kan det skyldes at kommunikationen mellem pædagoger, sundhedsplejersker og forældre ikke fungere?
1) Hvordan kan en pædagog og en sundhedsplejerske arbejde tværfagligt sammen i en vuggestue?
2) Hvordan kan en pædagog og en sundhedsplejerske bedst muligt, arbejde sammen i en vuggestue med nye børn så de får en god start?
3) Hvordan kan pædagoger og sundhedsplejersker arbejde sammen, så nye børn i vuggestuen får en god start?
4) Hvordan kan pædagoger og sundhedsplejersker, arbejde sammen, så børn i vuggestue får en god start?
5) Hvordan arbejder pædagoger og sundhedsplejersker sammen, når det drejer sig om de børn, der skal starte i vuggestuen?
6) Hvordan kan jeg undersøge om, pædagoger og sundhedsplejersker muligvis, ikke arbejder godt nok sammen, om nye børn der skal starte i vuggestue?
7) Hvis nu pædagoger og sundhedsplejersker, prøvede at arbejde mere sammen, kunne det så være at nye børn, måske får bedre start i vuggestuen?
8) Hvis pædagoger og sundhedsplejersker, laver den bedst mulige overlevering til hinanden, kan det så være at nye børn i vuggestuen, får en bedre start?
9) Hvordan kan det være, at der er nogle børn, der har svært ved at starte i vuggestue, er det fordi pædagoger og sundhedsplejersker ikke kommunikere godt nok sammen?
10) Hvordan kan det være, at nogle børn der har svært, ved at begynde i vuggestuen, kan det skyldes at kommunikationen mellem pædagoger, sundhedsplejersker og forældre ikke fungere?
Interview.
Case 1
I en vuggestue på landet.
I en vuggestue på landet, skulle Thea på 9 måneder, starte i vuggestue, Thea havde det meget svært med at finde sig til rette, det meste af tiden var hun meget utryg og ked af det. Hun er ikke særlig god til at spise og motorisk er hun heller ikke rigtig med, hun er ikke begyndt at kravle og hvis man prøver at stille krav til hende fx når hun skal spise m. m, bliver hun meget sur og ked af det og har meget svært ved at bryde det igen. Hun har det bedst hvis hun kan få lov til at sidde i sin høje stol og bare få lov til at være for sig selv, hvor der ikke er nogen der kommer for tæt på og hvor der ikke er for mange omkring hende. Nu har Thea gået i vuggestuen i ca. 3 måneder og det er ikke blevet ret meget bedre så vi er meget bekymret for Thea, om Theas sociale udvikling forløber normalt? Så pædagogerne holder et møde og beslutte at de vil kontakte sundhedsplejersken.
Interviewet til Sundhedsplejerske og pædagog
Vi er pædagog merit studerende fra Randers. Vi har fået til opgave at vi skal lave en skriftlig opgave om tværfagligt arbejde og hvor vi skal finde ud af sammenarbejdet mellem to professioner da jeg har valgt at skrive om en episode i en vuggestue er det efter min mening oplagt at undersøge en pædagog og en sundhedsplejerskes tværfagligt sammenarbejde, om de nye børn der skal til at starte i en vuggestue og derfor er det at jeg gerne vil interviewe dig.
Interviewet tager ca. 20-30 min og så vil jeg lige høre dig om, om det er i orden at vi optager under interviewet og selvfølgelig er det anonymt.
Spørgsmål til pædagog og sundhedsplejerske.
1) Bliver man undervist nok i tværfagligt arbejde på uddannelsen?
2) Kunne jeres samarbejde være bedre eller er det godt som det er?
3) Hvordan forgår det når der er et barn, der skal til at starte i vuggestue?
4) Hvis det er et barn, som ikke rigtig er med i udvikling hvad gør man så?
5) Hvor meget arbejder sundhedsplejersken og pædagogen sammen?
6) Hvis nu en sundhedsplejerske / pædagog ved at der er nogle problemer med et barn kontakter hun så vuggestuen / sundhedsplejersken og fortæller om dette?
7) Hvis der opstår problemer med et barn i en vuggestue, kontakter pædagogen så sundhedsplejersken?
8) Når et barn er startet i vuggestuen kommer sundhedsplejersken så i institution og følger barnet? (vis ja hvor længe følger man så barnet)?
9) Skal i kontakte forældrene hvis sundhedsplejersken og pædagogen samarbejde om et barn?
10) Hvis et barn har svært ved at starte i vuggestuen kan det så skyldes at samarbejdet ikke er godt nok eller hvad?
11) Har i nok tid til at kunne arbejde sammen om de enkelte børn?
12) Er det på grund af tidspres, at i måske ikke når nok omkring det enkelte barn?
I en vuggestue på landet.
I en vuggestue på landet, skulle Thea på 9 måneder, starte i vuggestue, Thea havde det meget svært med at finde sig til rette, det meste af tiden var hun meget utryg og ked af det. Hun er ikke særlig god til at spise og motorisk er hun heller ikke rigtig med, hun er ikke begyndt at kravle og hvis man prøver at stille krav til hende fx når hun skal spise m. m, bliver hun meget sur og ked af det og har meget svært ved at bryde det igen. Hun har det bedst hvis hun kan få lov til at sidde i sin høje stol og bare få lov til at være for sig selv, hvor der ikke er nogen der kommer for tæt på og hvor der ikke er for mange omkring hende. Nu har Thea gået i vuggestuen i ca. 3 måneder og det er ikke blevet ret meget bedre så vi er meget bekymret for Thea, om Theas sociale udvikling forløber normalt? Så pædagogerne holder et møde og beslutte at de vil kontakte sundhedsplejersken.
Interviewet til Sundhedsplejerske og pædagog
Vi er pædagog merit studerende fra Randers. Vi har fået til opgave at vi skal lave en skriftlig opgave om tværfagligt arbejde og hvor vi skal finde ud af sammenarbejdet mellem to professioner da jeg har valgt at skrive om en episode i en vuggestue er det efter min mening oplagt at undersøge en pædagog og en sundhedsplejerskes tværfagligt sammenarbejde, om de nye børn der skal til at starte i en vuggestue og derfor er det at jeg gerne vil interviewe dig.
Interviewet tager ca. 20-30 min og så vil jeg lige høre dig om, om det er i orden at vi optager under interviewet og selvfølgelig er det anonymt.
Spørgsmål til pædagog og sundhedsplejerske.
1) Bliver man undervist nok i tværfagligt arbejde på uddannelsen?
2) Kunne jeres samarbejde være bedre eller er det godt som det er?
3) Hvordan forgår det når der er et barn, der skal til at starte i vuggestue?
4) Hvis det er et barn, som ikke rigtig er med i udvikling hvad gør man så?
5) Hvor meget arbejder sundhedsplejersken og pædagogen sammen?
6) Hvis nu en sundhedsplejerske / pædagog ved at der er nogle problemer med et barn kontakter hun så vuggestuen / sundhedsplejersken og fortæller om dette?
7) Hvis der opstår problemer med et barn i en vuggestue, kontakter pædagogen så sundhedsplejersken?
8) Når et barn er startet i vuggestuen kommer sundhedsplejersken så i institution og følger barnet? (vis ja hvor længe følger man så barnet)?
9) Skal i kontakte forældrene hvis sundhedsplejersken og pædagogen samarbejde om et barn?
10) Hvis et barn har svært ved at starte i vuggestuen kan det så skyldes at samarbejdet ikke er godt nok eller hvad?
11) Har i nok tid til at kunne arbejde sammen om de enkelte børn?
12) Er det på grund af tidspres, at i måske ikke når nok omkring det enkelte barn?
mandag den 20. september 2010
Den 20-9-2010 Susanne syg så vi arbejder hjemme.
Svar til spørgsmål i andy Højholdt`s bog s.63, s. 69 og s. 73
Svarene på spørgsmål som er lavet i grupper.
Lene pæd.
Svar til spørgsmål om overvejelse s. 63
• Børn og unge skal kunne agere i forskellige arenaer og skal være parate til at være omskiftelig. Vi kan evt. spørger børn/unge. Observerer børn/unge.
• Det er meget individuelt. Vi voksne skal tage ansvar for, hvor meget det enkelte barn kan klare.
• Uvildige kan lave en undersøgelse om, hvordan det øgede samarbejde mellem de professionelle sociale arenaer har ændret sig.
• Ved at være observerende og stille spørgsmål om, hvordan det går? Holde børne/unge møder, hvor børnene/unge kommer til har mulighed for at fortælle, hvordan de har det.
Svar til spørgsmål til overvejelse s. 69 * Hvis børn/unge ikke gør som pædagogen forventer, bliver de måske sat i bås.
• Professionerne skaber forskellige professionelle synspunkter, derfor bliver der bredt syn på målgruppen og deres måder at udvikle aktiviteterne bliver derfor forskellige. Men helst med sammen mål, når det gælder børn/unge som ikke passer ind i de sociale rammer, dvs. at vi professionelle skal integrere børn og unge som føler de ikke passer ind de normale normer.
Måske ikke svaret, men spørgsmålet var meget underligt formuleret.
Svar til spørgsmål til overvejelse s. 73
• Hvis barnet/unge ikke har kompetencerne til at danne relationer i fællesskabet bliver de ikke socialt integreret.
Svar til spørgsmål i andy Højholdt`s bog s.63, s. 69 og s. 73
Svarene på spørgsmål som er lavet i grupper.
Lene pæd.
Svar til spørgsmål om overvejelse s. 63
• Børn og unge skal kunne agere i forskellige arenaer og skal være parate til at være omskiftelig. Vi kan evt. spørger børn/unge. Observerer børn/unge.
• Det er meget individuelt. Vi voksne skal tage ansvar for, hvor meget det enkelte barn kan klare.
• Uvildige kan lave en undersøgelse om, hvordan det øgede samarbejde mellem de professionelle sociale arenaer har ændret sig.
• Ved at være observerende og stille spørgsmål om, hvordan det går? Holde børne/unge møder, hvor børnene/unge kommer til har mulighed for at fortælle, hvordan de har det.
Svar til spørgsmål til overvejelse s. 69 * Hvis børn/unge ikke gør som pædagogen forventer, bliver de måske sat i bås.
• Professionerne skaber forskellige professionelle synspunkter, derfor bliver der bredt syn på målgruppen og deres måder at udvikle aktiviteterne bliver derfor forskellige. Men helst med sammen mål, når det gælder børn/unge som ikke passer ind i de sociale rammer, dvs. at vi professionelle skal integrere børn og unge som føler de ikke passer ind de normale normer.
Måske ikke svaret, men spørgsmålet var meget underligt formuleret.
Svar til spørgsmål til overvejelse s. 73
• Hvis barnet/unge ikke har kompetencerne til at danne relationer i fællesskabet bliver de ikke socialt integreret.
torsdag den 16. september 2010
Den anden profession.
Da jeg beskriver i min case om en pige der ikke har nemt ved at falde til i vuggestuen, og ikke er god til at spise og hun er heller ikke rigtig er med motorisk, syntes jeg at der er meget oplagt at inddrage en sundhedsplejerske som den anden profession, da hun muligvis kender til barnet og Barnes baggrund.
06-09-2010
Den tværprofessionelle praktiker
Af: Andy Højholdt
Kapitel 1.
Jeg syntes at Andy Højholdt bog, er nem at læse og nem at forstå han har en godt måde at beskrive det på tekst og så en modeller / figurere, så man også får det ind i billeder, en god måde for mig at lære det på. Og han fortæller om de forskellige former for tværfagligt samarbejder.
FORSKELLIGE FORMER FOR SAMARBEJDE
Vi taler om tværfagligt samarbejde, når:personer, der behersker et specifikt afgrænset vidensfelt / fagområde, samarbejder Vi taler om tværsektionelt samarbejde,når:
ansatte under forskellige myndigheder samarbejder
Vi taler om tværprofessionelt samarbejde, når: uddannede og anerkendte professioner samarbejder
Vi skal huske at skelne mellem:
Tværprofessionelt samarbejde, der foregår kontinuerligt som en del af det daglige arbejde - ofte i samme organisation
Tværprofessionelt samarbejde periodisk - ofte i forbindelse med bekymringsdrøftel-ser, omsorgsvigt og overgangen mellem pædagogiske organisationer
Figur 1.6. Tværfagligt, tværsektionelt og tværprofessionelt samarbejde.
Den tværprofessionelle praktiker
Af: Andy Højholdt
Kapitel 1.
Jeg syntes at Andy Højholdt bog, er nem at læse og nem at forstå han har en godt måde at beskrive det på tekst og så en modeller / figurere, så man også får det ind i billeder, en god måde for mig at lære det på. Og han fortæller om de forskellige former for tværfagligt samarbejder.
FORSKELLIGE FORMER FOR SAMARBEJDE
Vi taler om tværfagligt samarbejde, når:personer, der behersker et specifikt afgrænset vidensfelt / fagområde, samarbejder Vi taler om tværsektionelt samarbejde,når:
ansatte under forskellige myndigheder samarbejder
Vi taler om tværprofessionelt samarbejde, når: uddannede og anerkendte professioner samarbejder
Vi skal huske at skelne mellem:
Tværprofessionelt samarbejde, der foregår kontinuerligt som en del af det daglige arbejde - ofte i samme organisation
Tværprofessionelt samarbejde periodisk - ofte i forbindelse med bekymringsdrøftel-ser, omsorgsvigt og overgangen mellem pædagogiske organisationer
Figur 1.6. Tværfagligt, tværsektionelt og tværprofessionelt samarbejde.
mandag den 30. august 2010
Case 1
I en vuggestue på landet.
I en vuggestue på landet, skulle Thea på 9 måneder, starte i vuggestue, Thea havde det meget svært med at finde sig til rette, det meste af tiden var hun meget utryg og ked af det. Hun er ikke særlig god til at spise og motorisk er hun heller ikke rigtig med, hun er ikke begyndt at kravle og hvis man prøver at stille krav til hende fx. når hun skal spise mm ,bliver hun meget sur og ked af det og har meget svært ved at bryde det igen. Hun har det bedst hvis hun kan få lov til at sidde i sin høje stol og bare få lov til at være for sig selv, hvor der ikke er nogen der kommer for tæt på og hvor der ikke er for mange omkring hende. Nu har Thea gået i vuggestuen i ca 3 måneder og det er ikke blevet ret meget bedre så vi er meget bekymret for Thea, om Thea`s sociale udvikling forløber normalt? Så pædagogerne holder et møde og beslutte at de vil kontakte sundhedsplejersken.
Jeg har valgt denne case fra min praktik sted, da det var noget der optog mig meget, at finde ud af hvorfor hun havde så svært ved at starte og hvad der kan gøres for at hjælpe hende og ville meget gerne have haft meget mere tid der, så jeg kunne have gået mere ind i sagen, og så syntes jeg at dette kunne være en god mulighed for at få noget tværfagligt sammenarbejde med andre faggrupper i denne episode, fx sundhedsplejersken, fysioterapeut m.m
I en vuggestue på landet, skulle Thea på 9 måneder, starte i vuggestue, Thea havde det meget svært med at finde sig til rette, det meste af tiden var hun meget utryg og ked af det. Hun er ikke særlig god til at spise og motorisk er hun heller ikke rigtig med, hun er ikke begyndt at kravle og hvis man prøver at stille krav til hende fx. når hun skal spise mm ,bliver hun meget sur og ked af det og har meget svært ved at bryde det igen. Hun har det bedst hvis hun kan få lov til at sidde i sin høje stol og bare få lov til at være for sig selv, hvor der ikke er nogen der kommer for tæt på og hvor der ikke er for mange omkring hende. Nu har Thea gået i vuggestuen i ca 3 måneder og det er ikke blevet ret meget bedre så vi er meget bekymret for Thea, om Thea`s sociale udvikling forløber normalt? Så pædagogerne holder et møde og beslutte at de vil kontakte sundhedsplejersken.
Jeg har valgt denne case fra min praktik sted, da det var noget der optog mig meget, at finde ud af hvorfor hun havde så svært ved at starte og hvad der kan gøres for at hjælpe hende og ville meget gerne have haft meget mere tid der, så jeg kunne have gået mere ind i sagen, og så syntes jeg at dette kunne være en god mulighed for at få noget tværfagligt sammenarbejde med andre faggrupper i denne episode, fx sundhedsplejersken, fysioterapeut m.m
torsdag den 26. august 2010
Tværfagligt arbejde
Ja så er jeg startet på studiet igen d.23/8 2010 efter en dejlig lang og velfortjent sommerferie,dejligt at se mine med studerene igen. Vi skal de næste 10 uger arbejde med tværfagligt arbejde som skal afsluttes med at vi skal lave en skriftlig opgave.
Da jeg jo er merit studerende og uddannelsen er bygget sådan op at den er meget net baseret, er der ikke meget undervisning vi får, så det bliver en meget anderledes måde vi skal til at arbejde på nu, vil sige det er både meget spændende men også lidt mærkeligt at skulle til at studere på denne måde, tror bare det er noget jeg skal vænne mig til, så tror jeg at jeg bliver rigtig glad for det, for er jo så heldig at jeg ikke skal tilbage til noget job, som mange andre af mine medstuderende skal jeg kan nøjes med at koncentrere mig om mit studie. :O)
Da jeg jo er merit studerende og uddannelsen er bygget sådan op at den er meget net baseret, er der ikke meget undervisning vi får, så det bliver en meget anderledes måde vi skal til at arbejde på nu, vil sige det er både meget spændende men også lidt mærkeligt at skulle til at studere på denne måde, tror bare det er noget jeg skal vænne mig til, så tror jeg at jeg bliver rigtig glad for det, for er jo så heldig at jeg ikke skal tilbage til noget job, som mange andre af mine medstuderende skal jeg kan nøjes med at koncentrere mig om mit studie. :O)
tirsdag den 25. maj 2010
torsdag den 20. maj 2010
Abonner på:
Opslag (Atom)