torsdag den 31. marts 2011
DKK 1-3-2011
DKK 1-3-2011
Sprog stimulering. Kap 5 og kap 8.
Af: Bente Eriksen Hagtvet.
Variation i sprogudviklingen og Situationsuafhængigt sprog.
Forsinkelser eller variationer i udviklingen af det sproglige område kan i princippet inddeles i to:
Forskelle i udvikling inden for forskellige sprogområder hos et og samme individ, såkaldt intraindividuelle forskelle og forskelle mellem individer, såkaldt individuelle forskelle.
Børnene som kommer jo fra flere miljøer og kultur, det er vigtigt at man tager udgangspunkt i den enkle da det ikke er lige meget hvordan man lære og tænker på det kommer meget an på hvordan barnet er og den måde den opvokser på og de to sproget som har problemer med sproget, det skyldes mange gange at de ikke kan der deres modersmål godt nok før at de skal lære et andet sprog så derfor er det vigtigt at de kan deres modersmål før de skal lære et nyt for hvis de ikke kan deres egen sprog godt nok kan der være problemer med forståelsen og det får et forkert billede inden i. og der for er det vigtigt, at man læser bøger eller snakker med børnene om, hvad man ser når man fx er ude at gå tur eller bare er hjemme hvor man så snakker om de ting man bruger og gør der så børnene får en god billede forståelse og på den måde får de nemmere ved at lære at tale og lære sproget, der er også forskel på, piger og drenge hvordan de lære på, pigerne er hurtigere end drengene til at lære tingene på. Men noget man skal være opmærksom på er at hvis man oplever at der er et barn som har sprog vanskeligheder skal man søge hjælp ved eksperterne og få dem undersøgt noget er meget vigtigt er at man får undersøgt hørelsen da det jo det har en stor betydning for barnets indlæring for hvis den ikke kan høre har den jo ikke mulighed for at høre hvad Man siger. I følge Heath i Roadville dominerer musik, rytme, bøger, rim og remser det lille barns pædagogiske verden.
Og man bruger sproget forskelligt som Bernstein ser det at tilhøre en klasse som en dimension, som skaber barrierer mellem grupper - blandt andet fordi forskellige klasser bruger sproget forskelligt. Arbejderklassens sprog beskriver Bernstein som præget af en begrænset eller indsnævret ("restricted") kode, mens middelklassens sprog er elaboreret eller nuanceret ("elaborated").
Han vil sandsynligvis videre hævde, at han aldrig har ment at lægge en sådan værdinorm på ko-debrugen i forskellige klasser. Derimod er det vigtigt at synliggøre forskellene, således at børneinstitutionerne og skolen kan tage pædagogisk hensyn til, at børn fra forskellige sociale lag ofte har forskellig livsorientering, som genspejles i deres sprogbrug. Både arbejderklassens og middelklassens børn kan desuden bruge begge koder, vil han mene, men de varierer, når det gælder de situationer, hvor de finder det naturligt at bruge den ene eller den anden kode. Det handler altså mere om forskellighed i tolkning af en situation end om sproglig kompetence.
Heath observerede følgende udviklingsmønster i samspillet omkring bøgerne:
1. De voksne retter først og fremmest børnenes opmærksomhed mod elementer i bøgerne: ting, bogstaver, former, farver. Børnene deltager ved at svare på de voksnes spørgsmål om specifikke forhold ved tingene. Der trækkes sjældent analogier fra billederne i bøgerne til virkelighedens verden.
2. Efter treårsalderen forventes det, at børnene værdsætter bøger som kilder til underholdning og information. De må nu sidde stille og lytte for derefter at gøre rede for indholdet i det læste, når de voksne efterfølgende stiller spørgsmål fra teksten.
3. Efterhånden får arbejdsbøger ("workbooks") stigende betydning. Nu bliver der ny fokus på former, farver, bogstaver og tal. Det er også vigtigt at skrive pæne bogstaver og rette linjer, når former og farver matches ved hjælp af linjer, som trækkes mellem billeder, tal og tekst.
Kap 8
Børnene lære sproget gennem fortællinger, billeder, oplevelser, tekster, selvdiktet historier, fantasier, narrativer fortællinger, narrativer, børns evne til at skabe historier eller beretninger, spontan eller genfortællende form.
Barnet hentede ikke bare stof fra eget følelsesliv. Groft set var der tre erfaringsområder, som gik igen i hendes narrativer:
- Verden. Oplevelser, som barnet havde haft eller forventede at skulle have i forbindelse med mennesker, ting og hændelser, blev beskrevet og fortolket.
- Selvet. Egne følelser, tanker og handlinger blev udforsket, opdaget og beskrevet.
- Sproget. Repræsenterende og fortolkende sprog blev udforsket og manipuleret gennem at prøve og fejle med forskellige former og udtryksmåder.
Disse tre erfaringsområder, verden, selvet og sproget, er præcis de samme, som børn udforsker, når de legeskriver. Måske er det grundlæggende de temaer, opdragelse og udvikling handler om, og hvor skolens faginddeling afspejler en overfokusering på "verden" i forhold til "selvet" og "sproget"?
Sprog stimulering. Kap 5 og kap 8.
Af: Bente Eriksen Hagtvet.
Variation i sprogudviklingen og Situationsuafhængigt sprog.
Forsinkelser eller variationer i udviklingen af det sproglige område kan i princippet inddeles i to:
Forskelle i udvikling inden for forskellige sprogområder hos et og samme individ, såkaldt intraindividuelle forskelle og forskelle mellem individer, såkaldt individuelle forskelle.
Børnene som kommer jo fra flere miljøer og kultur, det er vigtigt at man tager udgangspunkt i den enkle da det ikke er lige meget hvordan man lære og tænker på det kommer meget an på hvordan barnet er og den måde den opvokser på og de to sproget som har problemer med sproget, det skyldes mange gange at de ikke kan der deres modersmål godt nok før at de skal lære et andet sprog så derfor er det vigtigt at de kan deres modersmål før de skal lære et nyt for hvis de ikke kan deres egen sprog godt nok kan der være problemer med forståelsen og det får et forkert billede inden i. og der for er det vigtigt, at man læser bøger eller snakker med børnene om, hvad man ser når man fx er ude at gå tur eller bare er hjemme hvor man så snakker om de ting man bruger og gør der så børnene får en god billede forståelse og på den måde får de nemmere ved at lære at tale og lære sproget, der er også forskel på, piger og drenge hvordan de lære på, pigerne er hurtigere end drengene til at lære tingene på. Men noget man skal være opmærksom på er at hvis man oplever at der er et barn som har sprog vanskeligheder skal man søge hjælp ved eksperterne og få dem undersøgt noget er meget vigtigt er at man får undersøgt hørelsen da det jo det har en stor betydning for barnets indlæring for hvis den ikke kan høre har den jo ikke mulighed for at høre hvad Man siger. I følge Heath i Roadville dominerer musik, rytme, bøger, rim og remser det lille barns pædagogiske verden.
Og man bruger sproget forskelligt som Bernstein ser det at tilhøre en klasse som en dimension, som skaber barrierer mellem grupper - blandt andet fordi forskellige klasser bruger sproget forskelligt. Arbejderklassens sprog beskriver Bernstein som præget af en begrænset eller indsnævret ("restricted") kode, mens middelklassens sprog er elaboreret eller nuanceret ("elaborated").
Han vil sandsynligvis videre hævde, at han aldrig har ment at lægge en sådan værdinorm på ko-debrugen i forskellige klasser. Derimod er det vigtigt at synliggøre forskellene, således at børneinstitutionerne og skolen kan tage pædagogisk hensyn til, at børn fra forskellige sociale lag ofte har forskellig livsorientering, som genspejles i deres sprogbrug. Både arbejderklassens og middelklassens børn kan desuden bruge begge koder, vil han mene, men de varierer, når det gælder de situationer, hvor de finder det naturligt at bruge den ene eller den anden kode. Det handler altså mere om forskellighed i tolkning af en situation end om sproglig kompetence.
Heath observerede følgende udviklingsmønster i samspillet omkring bøgerne:
1. De voksne retter først og fremmest børnenes opmærksomhed mod elementer i bøgerne: ting, bogstaver, former, farver. Børnene deltager ved at svare på de voksnes spørgsmål om specifikke forhold ved tingene. Der trækkes sjældent analogier fra billederne i bøgerne til virkelighedens verden.
2. Efter treårsalderen forventes det, at børnene værdsætter bøger som kilder til underholdning og information. De må nu sidde stille og lytte for derefter at gøre rede for indholdet i det læste, når de voksne efterfølgende stiller spørgsmål fra teksten.
3. Efterhånden får arbejdsbøger ("workbooks") stigende betydning. Nu bliver der ny fokus på former, farver, bogstaver og tal. Det er også vigtigt at skrive pæne bogstaver og rette linjer, når former og farver matches ved hjælp af linjer, som trækkes mellem billeder, tal og tekst.
Kap 8
Børnene lære sproget gennem fortællinger, billeder, oplevelser, tekster, selvdiktet historier, fantasier, narrativer fortællinger, narrativer, børns evne til at skabe historier eller beretninger, spontan eller genfortællende form.
Barnet hentede ikke bare stof fra eget følelsesliv. Groft set var der tre erfaringsområder, som gik igen i hendes narrativer:
- Verden. Oplevelser, som barnet havde haft eller forventede at skulle have i forbindelse med mennesker, ting og hændelser, blev beskrevet og fortolket.
- Selvet. Egne følelser, tanker og handlinger blev udforsket, opdaget og beskrevet.
- Sproget. Repræsenterende og fortolkende sprog blev udforsket og manipuleret gennem at prøve og fejle med forskellige former og udtryksmåder.
Disse tre erfaringsområder, verden, selvet og sproget, er præcis de samme, som børn udforsker, når de legeskriver. Måske er det grundlæggende de temaer, opdragelse og udvikling handler om, og hvor skolens faginddeling afspejler en overfokusering på "verden" i forhold til "selvet" og "sproget"?
Det danske sprog kan være en sjov ting
For et par uger siden, hvor vi havde DKK, hvor der var to fra vores klasse oppe og fortælle om en fritids interesse, hvor den ene fortalte om fiskeri spændene at høre om, men på et tidspunkt sagde hun så at hun havde fanget en ordenlig moppe dreng, og enlig ikke noget som jeg bed mærke i, før der var en anden som sagde hvad er enligt en ordlig moppe dreng, og som jeg jo godt viste at det betød en rigtig stor fisk... men dansk sprog kan være en sjov ting :o)
Der hvor jeg så vil hen med dette her indlæg, var at jeg fra min egen hverdag havde, en sjov episode ;o)
På den friskole hvor mine piger går, skulle hele skolen på tur og turen gik til Kattegat centeret i Grenå, da de har et emne om havet.
De tog alle med bus der ud,det var rigtig hyggeligt og spændene det hele, men da de havde gået rundt der ude, i et stykke tid vare der en pige fra mine pigernes klasse der kom hen til skolelederen og sagde, det er da bare rigtigt hyggeligt og sjovt at være her, skal vi ikke snart tage her ud igen, jeg gad ellers ikke rigtig med for jeg troede at det var et kæmpe stort center hvor der var en masse ting til katte...
jeg Syntes det er lidt sjov og en rigtig sød historie, men kan jo godt følge pigen for det heder jo kattegat centeret :O)
Der hvor jeg så vil hen med dette her indlæg, var at jeg fra min egen hverdag havde, en sjov episode ;o)
På den friskole hvor mine piger går, skulle hele skolen på tur og turen gik til Kattegat centeret i Grenå, da de har et emne om havet.
De tog alle med bus der ud,det var rigtig hyggeligt og spændene det hele, men da de havde gået rundt der ude, i et stykke tid vare der en pige fra mine pigernes klasse der kom hen til skolelederen og sagde, det er da bare rigtigt hyggeligt og sjovt at være her, skal vi ikke snart tage her ud igen, jeg gad ellers ikke rigtig med for jeg troede at det var et kæmpe stort center hvor der var en masse ting til katte...
jeg Syntes det er lidt sjov og en rigtig sød historie, men kan jo godt følge pigen for det heder jo kattegat centeret :O)
tirsdag den 29. marts 2011
SKB OPGAVE
Del 1
Hvad er det vi vil arbejde med, udføre, ud at undersøge?
Vi vil arbejde med ældste børn fra vuggestuen. Vi vil lave en sansesangleg med sangen ”Tossesangen”. Det vil vi gøre, fordi sangen har mulighed for stimulere sprog og kropsbevidsthed. Vi vil gøre brug af sangen ”Jeg kan høre med mit øre” hvor børnene bruger sanserne i forbindelse med sangen. Vi vil ”bage boller” som er en massageleg, hvor børnene laver massage på hinanden ud fra en tekst som vi pædagoger forklarer og viser, hvad børnene skal gøre ved hinanden. Vi tager selv et barn og giver massage dermed er vi medvirkende i aktiviteten.
Hvor – i hvilken kontekst? Hvilke rammefaktorer skal tages i betragtning?
Fussingssøegens vuggestue, hvor vi har mulighed for at låne et musiklokale til vores aktivitet. Det drejer sig om ca. 6 -8 børn i alderen 2,5 -2,9 år. Ud fra vores uddannelse vil vi bruge 3 punkter af CKF´erne: A – leg, bevægelse, sundhed og idræt, C – menneskers biologiske, fysiologiske, perceptuelle, sansemæssige, motoriske og færdighedsmæssige forudsætninger. D- institutionens bevægelses, sundheds og idrætskultur.
Hvorfor – hvad er vores idé, begrundelse, mål, intentioner
Vores ide er, om det er muligt at stimulere børns sprog og kropsbevidsthed via en bevægelsessangleg. Fordi det er en vigtigt del af børns udvikling og giver kompetencer til den videre læring. At børnene får en god oplevelse og en lille bevidsthed om deres krop og hvordan man kan bruge sproget i forhold til kroppen.
Hvordan – Didaktiske overvejelser: hvorledes struktureres et forløb/aktivitet med en brugergruppe, således at mål og intentioner imødekommes?
Vi besøger dem dagen inden aktiviteten, for at børnene kan nå at se os an, så vi ikke er fremmede når aktiviteten skal foregå. Aktiviteten er en sangleg og vi vil benytte os af Knud Illeris læreprocesser om Drivkraft – Indhold og Samspil og Anton Antonovsky og ”følelsen af sammenhæng”. Vi bruger smtte – modellen til at tilrettelægge vores aktivitet.
Hvilke barrierer, vilkår og forudsætninger er der for vores opgave?
Hvis børnene ikke er trygge ved os, så kan det være svært at udfører aktiviteten. Hvis børnene er syge eller vi er syge. Men så laver vi en plan B, så vi har mulighed for at udfører aktiviteten alligevel. Vi har i denne institution vilkår som gør, at det er muligt at gennemfører denne aktivitet. Forudsætningerne i denne opgave er måske ikke de bedste, fordi vi kun er to i gruppen. Det kan være svært at filme aktiviteten med os begge, men vi får muligvis en pædagog til at filme, så vi begge er deltagende på samme tid.
Med hvilke resultater vil vores opgave være en succes?
Hvis børnene har haft det sjovt i samværet med os. Hvis vores aktivitet er forløbet positivt og børnene kunne se en mening med aktiviteten. Hvis vi har været i stand til at få Knud Illeris model om Drivkraft – Indhold og Samspil til at gå op i en højere enhed og Anton Antonovsky ´s model om ”følelsen af sammenhæng” med i vores aktivitet.
Hvilke særlige udfordringer er der fagligt, viden - og færdighedsmæssigt?
Fagligt kan vi lærer om lærerprocesser. Viden om krop og bevægelse og sproglig tilegnelse , som er en del af læreplanerne. Færdighedsmæssigt lærer vi om vores intentioner og mål har været realistiske.
Del 2
Målovervejelser - linjefaglige/ pædagogiske?
Vores Målovervejelser rammer linjefaget, som handler om sundhed, krop og bevægelse. Den pædagogiske tilgang er vores læreprocesser og den sproglige tilgang.
Hurtig kontakt og indledende konkrete aftaler med en konkret pædagogisk praksis/ kontekst.
Vi tog tidlig i forløbet kontakt til Fyssingøegnensvuggestue og fik positiv tilbage melding og både det at udfører en aktivitet og at filme den. Vi udfører aktiviteten i uge 14 og hvis der opstår forhindringer laver vi en ny aftale med dem.
Viden om den konkrete kontekst. Forundersøgelser i den valgte praksis for afklaring af hvilke betingelser og muligheder, der gives jer. Her tænkes også helt konkret på specifik målgruppe og tidsfaktor. Indhentning af viden om målgruppen.
Det ved vi godt
Hvordan er den gældende praksis på området, hvilke behov kan der være for forandring og fornyelse?
De er sundhedsbevidste både med maden og hvordan kroppen kan udvikle sig i denne aldersgruppe. Vuggestuen har gjort flere tiltag med hensyn til udviklingen af kroppen, men altid kan selvfølgelig gøres bedre, for der findes mange muligheder.
Hvad ved vi (forforståelse)? Hvad vil vi vide? (for at forstå/ forklare/ begrunde).
Lene har kendskab til vuggestuen, fordi hun har været i praktik der. Vi vil gerne have viden om, hvordan de inkludere Sundhed, krop og bevægelse i en pædagogisk kontekst.
Hvordan indhenter vi viden? Herunder indsamling af empiri. Hvilke metoder/ værktøj tænkes anvendt.
Gennem personalet og hjemmeside i vuggestuen. Internettet og via vores faglige bøger i uddannelsen. Vi har investeret i en bog, som omhandler bevægelse og sprog af Lotte Salling. Vi bruger en sangtekst og vil muligvis lave et interview med pædagogen som filmer os. Måske lidt udklædningstøj, for at fange børnenes interesse.
Hvad kan vi, hvad skal/vil vi gerne kunne (tilegnelse af færdigheder i linjefag).
Blive mere bevidste om, hvad Sundhed Krop og Bevægelse har af muligheder indenfor det pædagogiske arbejde.
Didaktiske overvejelser.
Vi handler ud fra børnenes betingelser, fordi det derved er nemmere at få børnene til at deltage i aktiviteten. Vores didaktiske overvejelser er her omkring Knus Illeris og Anton Antonovsky.
SMTTE-MODEL
Sammenhænge:
Der er en sammenhæng mellem vores aktivitet og den pædagogiske praksis, fordi vi vil igennem aktiviteten viser at der er en læringsproces fra aktiviteten (sangleg) til det videre forløb i institutionen uden at vi er til stede. Via vores aktivitet viser vi, at vi har indblik i læreplanerne, fordi krop og bevægelse, sproglige kompetencer og alsidige personlige udvikling er en del af de pædagogiske læreplaner, som politikeren har udarbejdet for, at børnene opnår udvikling i forskellige kompetencer. At børnene skal opnå disse kompetencer er, fordi vi gerne skulle udvikle børnene til at blive borgere, som kan tage del i vores samfund. Vores værdigrundlag bygger på, at vi gerne vil vise at pædagoger kan gå forrest både, når det drejer om at være deltagende i en aktivitet og bagefter at blive bevidste om, hvad børnene i den alder mestre og dermed at kunne planlægge den pædagogiske praksis ud fra dette.
Mål:
At børnene opnår en bedre kropsbevidsthed og sproglighed og det er sundhedsfremmende at bruge kroppen, fordi samfundet har behov for borgere, som kan tage del arbejdsbyrden. Det er forebyggende, fordi børnene så ikke bliver overvægtige og får en viden om sundhed. Den sproglige del gør at børnene får bedre kompetencer, fordi der er fokus på at de lærer sproget og derved får børnene mulighed for, at tilegne sig andre kompetencer.
Evalueringer:
Vi vil efter aktiviteten se på, hvad der var godt/skidt og hvad der kunne være bedre eller anderledes gjort. Vi vil høre om det pædagogiske personale vil arbejde videre med vores sang, så vi kan få en tilbagemelding om, hvordan udviklingen af kroppen og sproget er blevet. Vi vil interview det pædagogiske personale om, hvordan de synes aktiviteten er forløbet. Hvordan er vores samarbejde forløbet inden, under og efter forløbet.
Tiltag:
Sanglege, viden om sund mad og det sproglige. Rum som er egnet til aktiviteten, videokamera, børn, sang, forskellige billeder af sund mad/usundt mad. Børnene skal gerne kunne benævne tingene, så det bliver ikke svære objekter. En pædagog til at filme os og give tryghed til de børn, som har behov for det. Vi vil lave et interview, for at danne os et overblik over, hvilken tilgang vuggestuen har til kropsbevidsthed, det sproglige og den alsidige udvikling af børnene.
Indhold:
Vi har behov for viden om kroppen, sundhed og bevægelse, for at kunne vide hvad der passer til et vuggestuebarn. Det kan være den motoriske, den sansemæssige og den sproglige udvikling. Vi skal bruge et velegnet rum, som giver mulighed for fordybelse og koncentration. Det gælder både børn og os. Vi har brug for en til at filme os i aktiviteten.
Tegn:
Hvis børnene er aktive og deltagende så er vores mål nået. Hvis vi fornemmer at børnene har en forståelse for det kropslige, sundheden og kan lide at lege med sproget, så mener vi at vores feltarbejde er vellykket. Hvis vi har været deltagende og været i stand til at formidle og motivere børnene, så er vores budskab blevet fuldendt. Hvis vi har ramt børnenes udviklingszone og de har været i stand til at mestre uden at blive fortvivlet eller usikker, så er vores mission nået.
Hvad er det vi vil arbejde med, udføre, ud at undersøge?
Vi vil arbejde med ældste børn fra vuggestuen. Vi vil lave en sansesangleg med sangen ”Tossesangen”. Det vil vi gøre, fordi sangen har mulighed for stimulere sprog og kropsbevidsthed. Vi vil gøre brug af sangen ”Jeg kan høre med mit øre” hvor børnene bruger sanserne i forbindelse med sangen. Vi vil ”bage boller” som er en massageleg, hvor børnene laver massage på hinanden ud fra en tekst som vi pædagoger forklarer og viser, hvad børnene skal gøre ved hinanden. Vi tager selv et barn og giver massage dermed er vi medvirkende i aktiviteten.
Hvor – i hvilken kontekst? Hvilke rammefaktorer skal tages i betragtning?
Fussingssøegens vuggestue, hvor vi har mulighed for at låne et musiklokale til vores aktivitet. Det drejer sig om ca. 6 -8 børn i alderen 2,5 -2,9 år. Ud fra vores uddannelse vil vi bruge 3 punkter af CKF´erne: A – leg, bevægelse, sundhed og idræt, C – menneskers biologiske, fysiologiske, perceptuelle, sansemæssige, motoriske og færdighedsmæssige forudsætninger. D- institutionens bevægelses, sundheds og idrætskultur.
Hvorfor – hvad er vores idé, begrundelse, mål, intentioner
Vores ide er, om det er muligt at stimulere børns sprog og kropsbevidsthed via en bevægelsessangleg. Fordi det er en vigtigt del af børns udvikling og giver kompetencer til den videre læring. At børnene får en god oplevelse og en lille bevidsthed om deres krop og hvordan man kan bruge sproget i forhold til kroppen.
Hvordan – Didaktiske overvejelser: hvorledes struktureres et forløb/aktivitet med en brugergruppe, således at mål og intentioner imødekommes?
Vi besøger dem dagen inden aktiviteten, for at børnene kan nå at se os an, så vi ikke er fremmede når aktiviteten skal foregå. Aktiviteten er en sangleg og vi vil benytte os af Knud Illeris læreprocesser om Drivkraft – Indhold og Samspil og Anton Antonovsky og ”følelsen af sammenhæng”. Vi bruger smtte – modellen til at tilrettelægge vores aktivitet.
Hvilke barrierer, vilkår og forudsætninger er der for vores opgave?
Hvis børnene ikke er trygge ved os, så kan det være svært at udfører aktiviteten. Hvis børnene er syge eller vi er syge. Men så laver vi en plan B, så vi har mulighed for at udfører aktiviteten alligevel. Vi har i denne institution vilkår som gør, at det er muligt at gennemfører denne aktivitet. Forudsætningerne i denne opgave er måske ikke de bedste, fordi vi kun er to i gruppen. Det kan være svært at filme aktiviteten med os begge, men vi får muligvis en pædagog til at filme, så vi begge er deltagende på samme tid.
Med hvilke resultater vil vores opgave være en succes?
Hvis børnene har haft det sjovt i samværet med os. Hvis vores aktivitet er forløbet positivt og børnene kunne se en mening med aktiviteten. Hvis vi har været i stand til at få Knud Illeris model om Drivkraft – Indhold og Samspil til at gå op i en højere enhed og Anton Antonovsky ´s model om ”følelsen af sammenhæng” med i vores aktivitet.
Hvilke særlige udfordringer er der fagligt, viden - og færdighedsmæssigt?
Fagligt kan vi lærer om lærerprocesser. Viden om krop og bevægelse og sproglig tilegnelse , som er en del af læreplanerne. Færdighedsmæssigt lærer vi om vores intentioner og mål har været realistiske.
Del 2
Målovervejelser - linjefaglige/ pædagogiske?
Vores Målovervejelser rammer linjefaget, som handler om sundhed, krop og bevægelse. Den pædagogiske tilgang er vores læreprocesser og den sproglige tilgang.
Hurtig kontakt og indledende konkrete aftaler med en konkret pædagogisk praksis/ kontekst.
Vi tog tidlig i forløbet kontakt til Fyssingøegnensvuggestue og fik positiv tilbage melding og både det at udfører en aktivitet og at filme den. Vi udfører aktiviteten i uge 14 og hvis der opstår forhindringer laver vi en ny aftale med dem.
Viden om den konkrete kontekst. Forundersøgelser i den valgte praksis for afklaring af hvilke betingelser og muligheder, der gives jer. Her tænkes også helt konkret på specifik målgruppe og tidsfaktor. Indhentning af viden om målgruppen.
Det ved vi godt
Hvordan er den gældende praksis på området, hvilke behov kan der være for forandring og fornyelse?
De er sundhedsbevidste både med maden og hvordan kroppen kan udvikle sig i denne aldersgruppe. Vuggestuen har gjort flere tiltag med hensyn til udviklingen af kroppen, men altid kan selvfølgelig gøres bedre, for der findes mange muligheder.
Hvad ved vi (forforståelse)? Hvad vil vi vide? (for at forstå/ forklare/ begrunde).
Lene har kendskab til vuggestuen, fordi hun har været i praktik der. Vi vil gerne have viden om, hvordan de inkludere Sundhed, krop og bevægelse i en pædagogisk kontekst.
Hvordan indhenter vi viden? Herunder indsamling af empiri. Hvilke metoder/ værktøj tænkes anvendt.
Gennem personalet og hjemmeside i vuggestuen. Internettet og via vores faglige bøger i uddannelsen. Vi har investeret i en bog, som omhandler bevægelse og sprog af Lotte Salling. Vi bruger en sangtekst og vil muligvis lave et interview med pædagogen som filmer os. Måske lidt udklædningstøj, for at fange børnenes interesse.
Hvad kan vi, hvad skal/vil vi gerne kunne (tilegnelse af færdigheder i linjefag).
Blive mere bevidste om, hvad Sundhed Krop og Bevægelse har af muligheder indenfor det pædagogiske arbejde.
Didaktiske overvejelser.
Vi handler ud fra børnenes betingelser, fordi det derved er nemmere at få børnene til at deltage i aktiviteten. Vores didaktiske overvejelser er her omkring Knus Illeris og Anton Antonovsky.
SMTTE-MODEL
Sammenhænge:
Der er en sammenhæng mellem vores aktivitet og den pædagogiske praksis, fordi vi vil igennem aktiviteten viser at der er en læringsproces fra aktiviteten (sangleg) til det videre forløb i institutionen uden at vi er til stede. Via vores aktivitet viser vi, at vi har indblik i læreplanerne, fordi krop og bevægelse, sproglige kompetencer og alsidige personlige udvikling er en del af de pædagogiske læreplaner, som politikeren har udarbejdet for, at børnene opnår udvikling i forskellige kompetencer. At børnene skal opnå disse kompetencer er, fordi vi gerne skulle udvikle børnene til at blive borgere, som kan tage del i vores samfund. Vores værdigrundlag bygger på, at vi gerne vil vise at pædagoger kan gå forrest både, når det drejer om at være deltagende i en aktivitet og bagefter at blive bevidste om, hvad børnene i den alder mestre og dermed at kunne planlægge den pædagogiske praksis ud fra dette.
Mål:
At børnene opnår en bedre kropsbevidsthed og sproglighed og det er sundhedsfremmende at bruge kroppen, fordi samfundet har behov for borgere, som kan tage del arbejdsbyrden. Det er forebyggende, fordi børnene så ikke bliver overvægtige og får en viden om sundhed. Den sproglige del gør at børnene får bedre kompetencer, fordi der er fokus på at de lærer sproget og derved får børnene mulighed for, at tilegne sig andre kompetencer.
Evalueringer:
Vi vil efter aktiviteten se på, hvad der var godt/skidt og hvad der kunne være bedre eller anderledes gjort. Vi vil høre om det pædagogiske personale vil arbejde videre med vores sang, så vi kan få en tilbagemelding om, hvordan udviklingen af kroppen og sproget er blevet. Vi vil interview det pædagogiske personale om, hvordan de synes aktiviteten er forløbet. Hvordan er vores samarbejde forløbet inden, under og efter forløbet.
Tiltag:
Sanglege, viden om sund mad og det sproglige. Rum som er egnet til aktiviteten, videokamera, børn, sang, forskellige billeder af sund mad/usundt mad. Børnene skal gerne kunne benævne tingene, så det bliver ikke svære objekter. En pædagog til at filme os og give tryghed til de børn, som har behov for det. Vi vil lave et interview, for at danne os et overblik over, hvilken tilgang vuggestuen har til kropsbevidsthed, det sproglige og den alsidige udvikling af børnene.
Indhold:
Vi har behov for viden om kroppen, sundhed og bevægelse, for at kunne vide hvad der passer til et vuggestuebarn. Det kan være den motoriske, den sansemæssige og den sproglige udvikling. Vi skal bruge et velegnet rum, som giver mulighed for fordybelse og koncentration. Det gælder både børn og os. Vi har brug for en til at filme os i aktiviteten.
Tegn:
Hvis børnene er aktive og deltagende så er vores mål nået. Hvis vi fornemmer at børnene har en forståelse for det kropslige, sundheden og kan lide at lege med sproget, så mener vi at vores feltarbejde er vellykket. Hvis vi har været deltagende og været i stand til at formidle og motivere børnene, så er vores budskab blevet fuldendt. Hvis vi har ramt børnenes udviklingszone og de har været i stand til at mestre uden at blive fortvivlet eller usikker, så er vores mission nået.
SKB opgave
Ja jeg vil bare lige sige at nu er vores feltarbejde helt på plads, fredag fik vi besked om at det var helt ok af filme, dejligt at få det på plads.
Vores forløb til den lille SKB opgave
Vores metode til den lille SKB opgave.
Vi tog tidlig i forløbet kontakt til Fussingøegnensvuggestue og fik positiv tilbage melding og både det at udfører en aktivitet og at filme den. Vi udfører aktiviteten i uge 14 og hvis der opstår forhindringer laver vi en ny aftale med dem.
Vores forløb med børnene.
Torsdag d. 7/4 mødes vi ude i vuggestuen kl. 9.00
Så er vi med til samling og frugt, hvor vi fortæller hvad vi laver der. Vi siger hvilke børn som skal være med til forløbet.
Klokken 9.30 tager vi børnene med i gymnastiksalen, måske på stuen hvis børnene ikke føler sig trygge endnu. Vi starter med at introducere børnene til vores forløb og afprøver de forskellige ting.
Klokken 11.00 spiser vi sammen med personalet og børnene og hjælper dem med de forskellige ting inden børnene skal ud og sove.
Klokken 12.00 siger vi tak for i dag.
Fredag d. 8/4 mødes vi i vuggestuen kl. 9.00
Starter med samling og frugt og gentager hvad det er vi laver der og hvilke spørger om børnene kan huske, hvem der skal med os til forløbet om børnene har lyst til at være med.
Vi tager de børn med, som har lyst for derved for børnene selvbestemmelse og medbestemmelse. Til opvarmningen tager vi tossesangen, hvor børnene skal gå i rundkreds og lærer forskellige kropsdele at kende og hvor de er placeret.
Sansesangen hvor børnene lærer om de forskellige sanser og hvad de bruger dem til.. Børnene skal nu hente tæpper til sig selv og derefter bliver de trukket af sted på et tæppe. Det gør vi fordi, børnene derved bliver trygge ved tæppet til vi når til massagedelen, hvor vi skal bruge tæpperne.
Vi laver et forløb med udgangspunkt i ”Laban teori”, hvor man laver forskellige aktiviteter med kroppen fx hopper, kravler, drejer rundt, går baglæns, strækker armene ud til siden op over hovedet, ned til fødderne, ned på måsen og op igen, gå sidelæns først den ene side og dernæst den anden side.
Massageforløbet ”bage boller” kommer til sidst som cool dovn. Vi bruger musik som passer til de forskellige aktiviteter.
Vi har en pædagog til at filme hele forløbet og vi lægger det råt ud på studienettet, så Mette har en chance for at få et helheds indtryk af vores forløb.
Vi tager ud til Lene og ser filmen, som vi har optaget til vores forløb.
Hvis vi føler at børnene er for trætte, da det er en fredag. Så leger vi med børnene og arrangere en ny dag, hvor børnene ikke har været så meget igennem i løbet af ugen.
Vores rollefordeling i forløbet:
Det finder vi ud af torsdag.
Vi tog tidlig i forløbet kontakt til Fussingøegnensvuggestue og fik positiv tilbage melding og både det at udfører en aktivitet og at filme den. Vi udfører aktiviteten i uge 14 og hvis der opstår forhindringer laver vi en ny aftale med dem.
Vores forløb med børnene.
Torsdag d. 7/4 mødes vi ude i vuggestuen kl. 9.00
Så er vi med til samling og frugt, hvor vi fortæller hvad vi laver der. Vi siger hvilke børn som skal være med til forløbet.
Klokken 9.30 tager vi børnene med i gymnastiksalen, måske på stuen hvis børnene ikke føler sig trygge endnu. Vi starter med at introducere børnene til vores forløb og afprøver de forskellige ting.
Klokken 11.00 spiser vi sammen med personalet og børnene og hjælper dem med de forskellige ting inden børnene skal ud og sove.
Klokken 12.00 siger vi tak for i dag.
Fredag d. 8/4 mødes vi i vuggestuen kl. 9.00
Starter med samling og frugt og gentager hvad det er vi laver der og hvilke spørger om børnene kan huske, hvem der skal med os til forløbet om børnene har lyst til at være med.
Vi tager de børn med, som har lyst for derved for børnene selvbestemmelse og medbestemmelse. Til opvarmningen tager vi tossesangen, hvor børnene skal gå i rundkreds og lærer forskellige kropsdele at kende og hvor de er placeret.
Sansesangen hvor børnene lærer om de forskellige sanser og hvad de bruger dem til.. Børnene skal nu hente tæpper til sig selv og derefter bliver de trukket af sted på et tæppe. Det gør vi fordi, børnene derved bliver trygge ved tæppet til vi når til massagedelen, hvor vi skal bruge tæpperne.
Vi laver et forløb med udgangspunkt i ”Laban teori”, hvor man laver forskellige aktiviteter med kroppen fx hopper, kravler, drejer rundt, går baglæns, strækker armene ud til siden op over hovedet, ned til fødderne, ned på måsen og op igen, gå sidelæns først den ene side og dernæst den anden side.
Massageforløbet ”bage boller” kommer til sidst som cool dovn. Vi bruger musik som passer til de forskellige aktiviteter.
Vi har en pædagog til at filme hele forløbet og vi lægger det råt ud på studienettet, så Mette har en chance for at få et helheds indtryk af vores forløb.
Vi tager ud til Lene og ser filmen, som vi har optaget til vores forløb.
Hvis vi føler at børnene er for trætte, da det er en fredag. Så leger vi med børnene og arrangere en ny dag, hvor børnene ikke har været så meget igennem i løbet af ugen.
Vores rollefordeling i forløbet:
Det finder vi ud af torsdag.
Torsdag den 24. februar 2011.
torsdag den 24. februar 2011Tirsdag havde vi SKB med Susanne, hun startede men at give os en test,for at se hvor meget vi ved på nuværende tidspunkt, og kunne huske ud fra de 3 tekster vi havde læst,uha selv om jeg mente, at jeg mødte velforberedt op, syntes jeg bare at jeg ikke kunne huske en disse :o( da vi så havde lavet testen fik vi den en gang mere hvor Susanne så gik den igennem med os.
Der var 9 spørgsmål som lød sådan.
1.Hvordan definere WHO sundhed?
2.Forklar hvad det brede positive sundhedsbegreb handler om?
3.Hvad er sundhedsfremme (definere begrebet ved bl.a at beskrive hvilken tænkning sundhedsfremme er baseret på, mål,midler, hvilket perspektiv der arbejdes ud fra)
4.Hvad er forebyggelse? (definere begrebet ved bl.a at beskrive hvilken tænkning forebyggelse er baseret på mål, midler, hvilket perspektiv der arbejdes ud fra samt de tre forebyggelsesgrupper)
5.Giv et eksempel på hvordan pædagogen kan arbejde sundhedsfremmende i den pædagogiske praksis- (Vælg en målgruppe og giv et konkret eksempel på hvordan du som pædagog vil arbejde sundhedsfremmende)
6.Giv et eksempel på hvordan pædagogen kan arbejde sygdomsforebyggende i den pædagogiske praksis- (Vælg en målgruppe og giv et konkret eksempel på hvordan du som pædagog vil arbejde sygdomsforebyggende)
7.Giv et bud på hvordan det er vigtigt at have det naturvidenskabelige perspektiv på sundhed?
8.Giv et bud på hvordan det er vigtigt at have det samfundsvidenskabelige perspektiv på sundhed?
9.Giv et bud på hvorfor det også er vigtig at have det humanvidenskabligelige perspektiv på sundhed?
Og så skulle vi arbejde i grupper efter middag hvor jeg var sammen med Inga og Susanne men det nåde jeg ikke for jeg blev dårlig og måtte tage hjem.
Der var 9 spørgsmål som lød sådan.
1.Hvordan definere WHO sundhed?
2.Forklar hvad det brede positive sundhedsbegreb handler om?
3.Hvad er sundhedsfremme (definere begrebet ved bl.a at beskrive hvilken tænkning sundhedsfremme er baseret på, mål,midler, hvilket perspektiv der arbejdes ud fra)
4.Hvad er forebyggelse? (definere begrebet ved bl.a at beskrive hvilken tænkning forebyggelse er baseret på mål, midler, hvilket perspektiv der arbejdes ud fra samt de tre forebyggelsesgrupper)
5.Giv et eksempel på hvordan pædagogen kan arbejde sundhedsfremmende i den pædagogiske praksis- (Vælg en målgruppe og giv et konkret eksempel på hvordan du som pædagog vil arbejde sundhedsfremmende)
6.Giv et eksempel på hvordan pædagogen kan arbejde sygdomsforebyggende i den pædagogiske praksis- (Vælg en målgruppe og giv et konkret eksempel på hvordan du som pædagog vil arbejde sygdomsforebyggende)
7.Giv et bud på hvordan det er vigtigt at have det naturvidenskabelige perspektiv på sundhed?
8.Giv et bud på hvordan det er vigtigt at have det samfundsvidenskabelige perspektiv på sundhed?
9.Giv et bud på hvorfor det også er vigtig at have det humanvidenskabligelige perspektiv på sundhed?
Og så skulle vi arbejde i grupper efter middag hvor jeg var sammen med Inga og Susanne men det nåde jeg ikke for jeg blev dårlig og måtte tage hjem.
Pædagorisk gruppearbejde
I vores store gruppe er vi enige om bygge vores opgave på Alexander Sutherland Neill. Vi håber det kan godkendes af Erika og Lisbeth.
Nu har vi fået godkendt vores pædagogiske tænker/ideolog
Nu har vi fået godkendt vores pædagogiske tænker/ideolog
SKB opgave
I dag har vi fundet ud af, at vores målgruppe er 0-3 år og vi vil udfra SKB lave en aktivitet, som omhandler sproglighed og kropsbevidsthed.
Vi vil benytte os af smttemodellen til udførelsen af vores aktivitet.
Vi har aftalt, hvor vores feltarbejde skal foregå og vi skal lige undersøge om vi må filme der, for det var der andre som havde problemer med.
Vi laver vores feltarbejde i god tid, så vi har mere tid til den skriftlige del.
Vi vil benytte os af smttemodellen til udførelsen af vores aktivitet.
Vi har aftalt, hvor vores feltarbejde skal foregå og vi skal lige undersøge om vi må filme der, for det var der andre som havde problemer med.
Vi laver vores feltarbejde i god tid, så vi har mere tid til den skriftlige del.
Undervisning i uge 12
Hvor vi startede mandag morgen med af have Lisbeth til pæd, hvor vi havde noget om etik og pædagogernes professionetik, hvor Lisbeth først havde et oplæg ud fra en paver point og bagefter var vi i grupper jeg var sammen med Jette - Annette J - Annette U - Lene hvor vi snakkede om moralske værdige fra egen praksis.
Og over middag havde vi Mette til SKB der hvor vi skulle have læst kap 1 og kap 5 i mennesker i bevægelse, pædagogisk idræt og pædagoger skal løbe forrest. Hvor vi først var over i kirken og lave nogle bevægelses teorier og bagefter var vi over i klassen og have noget teori
Tirsdag havde vi også Mette til SKB Hvor vi skulle have læst side 68-70 og 121-123 i æstetik og læring der startede vi med at snakke om vores SKB opgave da der er meget forvirring om den hvordan vi skal lave vores fæltarbejde og med video optagelsen om vi skal filme mere end en gang men tror vi fik det nogenlunde på plads alle sammen.
Vores opgaven om pædagogisk kropslighed, vores teoretiske overvejelser som vi lægge ind på vores blog og praksis filmes om pædagogens og brugerens kropslighed skal vi lægge ind på studienet og det skal senest være færdig den 20-4-2011.
og så vil Mette kommentere det følgene sener på vores blog.
Den vidne og erfaringer som vi tilegner os i Mettes opgave om pædagogisk kropslighed kan vi så bruge til den store SKB opgave.
Vi snakkede også lidt om fremlæggelsen af SKB opgaven som skal tage 15 min. og hvad vi evt. kan bruge video eller eller lave noget med nogle bruger og som der står at vi skal lave vores feltarbejde i uge 17 kan man bruge til hvis der er noget man gerne vil have uddybet eller gerne vil fordybe sig noget mere i.
Og så fik vi lidt teori om bl.a. Rudolf Laban bevægelseslære og Definition på æstetik
hvor vi startede med at lave noget fælles og bagefter i grubber.
syntes det er dejligt at få teori ind på denne her måde hvor det man får bevægelses delen med en god måde for mig at lære det på.
Som der står i bogenpædagogisk idræt.
Jeg høre det-jeg glemmer det
Jeg ser det-jeg huskerdet
jeg gør det-jeg forstår det
(kinesisk ordsprog)
og nok også mit.
Og så fik vi også at vide at vi i uge 14 skal i Dronningborg hallen fra kl. 9-12 og på skolen fra kl. 12-14.
Torsdag var jeg ude ved Susanne hvor vi fik lavet fores forløb hvad vi vil lave til vores film optagelse et rigtig godt forløb syntes jeg er spændt på at komme ud og lave det i uge 14 i vuggestuen.
det var vist det for denne her uge.
Og over middag havde vi Mette til SKB der hvor vi skulle have læst kap 1 og kap 5 i mennesker i bevægelse, pædagogisk idræt og pædagoger skal løbe forrest. Hvor vi først var over i kirken og lave nogle bevægelses teorier og bagefter var vi over i klassen og have noget teori
Tirsdag havde vi også Mette til SKB Hvor vi skulle have læst side 68-70 og 121-123 i æstetik og læring der startede vi med at snakke om vores SKB opgave da der er meget forvirring om den hvordan vi skal lave vores fæltarbejde og med video optagelsen om vi skal filme mere end en gang men tror vi fik det nogenlunde på plads alle sammen.
Vores opgaven om pædagogisk kropslighed, vores teoretiske overvejelser som vi lægge ind på vores blog og praksis filmes om pædagogens og brugerens kropslighed skal vi lægge ind på studienet og det skal senest være færdig den 20-4-2011.
og så vil Mette kommentere det følgene sener på vores blog.
Den vidne og erfaringer som vi tilegner os i Mettes opgave om pædagogisk kropslighed kan vi så bruge til den store SKB opgave.
Vi snakkede også lidt om fremlæggelsen af SKB opgaven som skal tage 15 min. og hvad vi evt. kan bruge video eller eller lave noget med nogle bruger og som der står at vi skal lave vores feltarbejde i uge 17 kan man bruge til hvis der er noget man gerne vil have uddybet eller gerne vil fordybe sig noget mere i.
Og så fik vi lidt teori om bl.a. Rudolf Laban bevægelseslære og Definition på æstetik
hvor vi startede med at lave noget fælles og bagefter i grubber.
syntes det er dejligt at få teori ind på denne her måde hvor det man får bevægelses delen med en god måde for mig at lære det på.
Som der står i bogenpædagogisk idræt.
Jeg høre det-jeg glemmer det
Jeg ser det-jeg huskerdet
jeg gør det-jeg forstår det
(kinesisk ordsprog)
og nok også mit.
Og så fik vi også at vide at vi i uge 14 skal i Dronningborg hallen fra kl. 9-12 og på skolen fra kl. 12-14.
Torsdag var jeg ude ved Susanne hvor vi fik lavet fores forløb hvad vi vil lave til vores film optagelse et rigtig godt forløb syntes jeg er spændt på at komme ud og lave det i uge 14 i vuggestuen.
det var vist det for denne her uge.
Mit sure opstød
I dag mandag havde vi klassens time, vil jeg nærmest kalde det, hvor vi snakkede om hvordan vi syntes det gik med vores studie, hvad der fylder meget ved os i vores studie, mange syntes der er rigtig mange opgaver, som vi skal have lavet og rigtig meget læse stof, til hver uge mente vi vist alle, det syntes jeg også selv og jeg er endda så heldig, at jeg "KUN" skal passe mit studie, og ikke have et job og passe samtidig, som mange andre af mine medstuderene, er jeg også glad for for ellers tror jeg ikke jeg kunne have klaret at fortsætte, med min uddannelse så længe som jeg har gjort, bagefter snakkede vi om vores studie blog. Hvor mange af os havde lavet en gruppe blog, og holdt op med at skrive på vores egen blog, det syntes lærene er en dårlig ide, da det er lidt svært at følge med i vores indlæg og vores udvikling i studiet.Og ikke alle der er så god til, at få skrevet på bloggen som andre, men det kan jo skyldes mange ting, som at man har for meget om ørene eller at man har været en del syg eller hvis man er inde i en dårlig periode, hvor man ikke har det så godt, med sig selv og svært ved at koncentrere sig i en periode eller man har svær ved at stave eller bare svært ved, at få skrevet ned med ord som man går og tænker eller er man bare ikke den store blogger, jeg vil samling det lidt med facebook, der er der jo også nogen som skriver meget og andre som ikke gør det, og kan også have noget med at gøre, at man skal prøve at lave sin indlæg på en anden måde, så man får det til at passe ind på den måde, der er bedst for en selv, som en lille film klip,billeder eller tegne det eller hvad man nu kan finde på, vi skal alle ind til en samtale i næste uge andgående vores blog.
_____________________________________________________________________________________
Ja så kommer mit sure opstød, som jeg bare kan mærke jeg har brug for at komme af med. Der kom noget op, angående vores blog, hvor nogen syntes der ikke er rimlig at der er nogen, der skriver meget på bloggen, mens andre næsten ikke får skrevet på bloggen,men det vil jeg sige det er jo ikke vores andres problem hvad andre gør, det er noget lærene må tage sig af, bare man selv syntes, at man er tilfreds med det, man selv får lavet, og man føler at man gør et godt stykke arbejde, i stedet syntes jeg man måske skulle hjælpe hinanden, og dele lidt ud af de guldkorn man du har, i stedet for at holde dem tæt til kroppen, er nok noget jeg ikke syntes vi er så gode til, for hvis der er noget jeg kan hjælpe med, vil jeg utrolig gerne for går ikke noget fra mig, af denne grund tvært imod, vil jeg syntes det ville være dejligt hvis jeg kunne hjælpe andre.
For så hvit jeg ved, er vi da alle ved at uddanne os som pædagoger og hvor nogle af pædagogens kompetencer er at være omsorgsfuld,at man skal kunne arbejde sammen med andre...
Og så syntes jeg ikke, at man skal rakke ned på nogen, som der ligger ned i forvejen, for det ved jeg af min egen erfaring, at det gavner ingen og man ved som regel godt selv vis man hvis man er bagefter med noget :o(
Lige nu syntes jeg selv, at jeg er inde i en god periode, føler bare jeg udvikler mig rigtig meget lige nu, men er også fordi jeg har det godt med mig selv lige nu,føler jeg svæver på en lyserød sky og det er dejligt, men ved også at der ikke skal meget til at vælte mig igen, tror det skyldes at vi har nogle fag som jeg syntes er spænden og føler mig hjemme i, som SKB er et fag jeg syntes rigtig godt kan lide og en rigtig god måde for mig at lære på, og der er man jo så forskellige nogen lære på en måde og andre på en anden.
_____________________________________________________________________________________
Ja så kommer mit sure opstød, som jeg bare kan mærke jeg har brug for at komme af med. Der kom noget op, angående vores blog, hvor nogen syntes der ikke er rimlig at der er nogen, der skriver meget på bloggen, mens andre næsten ikke får skrevet på bloggen,men det vil jeg sige det er jo ikke vores andres problem hvad andre gør, det er noget lærene må tage sig af, bare man selv syntes, at man er tilfreds med det, man selv får lavet, og man føler at man gør et godt stykke arbejde, i stedet syntes jeg man måske skulle hjælpe hinanden, og dele lidt ud af de guldkorn man du har, i stedet for at holde dem tæt til kroppen, er nok noget jeg ikke syntes vi er så gode til, for hvis der er noget jeg kan hjælpe med, vil jeg utrolig gerne for går ikke noget fra mig, af denne grund tvært imod, vil jeg syntes det ville være dejligt hvis jeg kunne hjælpe andre.
For så hvit jeg ved, er vi da alle ved at uddanne os som pædagoger og hvor nogle af pædagogens kompetencer er at være omsorgsfuld,at man skal kunne arbejde sammen med andre...
Og så syntes jeg ikke, at man skal rakke ned på nogen, som der ligger ned i forvejen, for det ved jeg af min egen erfaring, at det gavner ingen og man ved som regel godt selv vis man hvis man er bagefter med noget :o(
Lige nu syntes jeg selv, at jeg er inde i en god periode, føler bare jeg udvikler mig rigtig meget lige nu, men er også fordi jeg har det godt med mig selv lige nu,føler jeg svæver på en lyserød sky og det er dejligt, men ved også at der ikke skal meget til at vælte mig igen, tror det skyldes at vi har nogle fag som jeg syntes er spænden og føler mig hjemme i, som SKB er et fag jeg syntes rigtig godt kan lide og en rigtig god måde for mig at lære på, og der er man jo så forskellige nogen lære på en måde og andre på en anden.
søndag den 27. marts 2011
Skriv indlæg
Syntes bare lige jeg vil sige når jeg skriver noget på bloggen er det på vores fældes blog som heder Lene og Susanne bare så der ikke er nogen der tror jeg ikke skriver indlæg mere
MVH
Lene
MVH
Lene
Abonner på:
Opslag (Atom)