SKB opgave til blog 12/9 - 27/9 2011

 SKB opgave til Blog 12/9 - 27/9

Fagligt velbegrundede overvejelser over SKB arbejdet med målgruppen i praksis

(Fagligt betyder, at I teoretisk skal kunne redegøre for Jeres svar, både i forhold til målgruppen og til Jer selv - stil spørgsmålene hvad, hvorfor, hvordan og hvilken betydning).

I skal forholde Jer fagligt velbegrundet til følgende spørgsmål:

Målgruppen er 0-6 år i dagtilbud.

1.      Hvad er jeg optaget af indenfor SKB i forhold til en valgte målgruppe?

Jeg er optaget af de pædagogiske læreplaner og børns udvikling. Det er jeg, fordi børn i 0-6 år gennemgår udvikling i de forskellige temaer som optræder i læreplanerne. Vi pædagoger kan og skal med fordel koble krop og bevægelse på den udviklingen, både fordi krop og bevægelse af en del af temaerne, men også fordi børns udvikling er afhængig af, hvordan kroppen fungere og om børnene har en viden om, hvad deres krop er i stand til. Kroppen kan være en kompetence, som støtter barnet i dens udvikling.

Jeg kunne godt finde på, at forholde mig til den sproglige udvikling, fordi det er vigtigt at kunne kommunikere med andre og uden sproget bliver det svært at fastholde den almindelige kommunikation og derved opnå relationer med andre.

2.      Hvilket teoretisk afsæt ønsker Jeg at inddrage i mit SKB arbejde i praksis? (vær opmærksom på at I skal inddrage hele SKB fagets teorier altså både udvalgte elementer fra sundhedsdelen og bevægelsesdelen)

Jeg vil inddrage det[1] lovmæssige, som her tager udgangspunkt i dagtilbudsloven. Det gør jeg, fordi det her handler om børn fra 0-6 år i dagtilbud. WHO vil jeg inddrage, fordi organisationen er vigtig i forhold til, hvad det sundhedsmæssige afsæt er.

Jeg vil bruge den [2]didaktiske relations model til at planlægge et bevægelsesforløb, hvor den sproglige udvikling bliver en del af forløbet sammen med bevægelsen. Det vil jeg, fordi den didaktiske relations model vil give mig en ramme, så de vigtigste aspekter og læringen kommer til udtryk i en sammenhæng.

Jeg vil gerne inddrage [3]Anton Antonovsky og følelsen af sammenhæng i denne opgave, fordi det er nødvendigt for børnenes læring at de kan få begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed ud af de vi skal lave, når det gælder sproglig udvikling. Det vil jeg som pædagog gøre ved, at gøre forløbet forudsigelige, altså informere børnene om forløbet, så de forstår hvad det er der skal ske og derved kan se en mening med forløbet.

[4]Labans teori vil jeg bruge i de aktiviteter, som skal foregå sammen med børnene, altså hoppe, dreje runde og have armene ud som flyvere altså bruge kroppen i forskellige niveauer. Det vil jeg fordi, Laban teori stimulere kroppen i forskellige bevægelser og derved. opnår børnene at de nemmere kan opnå kompetencer, selv om det ikke drejer sig om krop og bevægelse, men måske den sproglige udvikling.

Som pædagoger kan jeg bruge [5]Lotte Salling og hendes bøger som inspiration, fordi de handler om at sprogstimulere med fokus på krop og bevægelse. Hvis børn bliver bedre kropsligt og til at mestre de forskellige processer i kroppen, så er der mulighed for at børn får bedre kompetencer i den sproglige udvikling.

[6]Sproglig udvikling kan være afhængig af, hvordan børns sundhedstilstand er, fx hvis barnet har det dårligt fysisk, psykiske, så bliver den sproglige udvikling måske svære at mestre for børnene, fordi barnet så ikke har de ekstra ressourcer til at lærer. Det vil sig, at jeg som pædagog har et ansvar for, at børnene sundhedsmæssigt har det godt. Jeg kan oplyse, informere og være en god rollemodel, for det enkelte barn i forhold til at have det godt sundhedsmæssigt.

[7]Primærforebygges så børnenes udvikling bliver optimal og ikke hæmmet af faktorer, som måske kan hindre børnene udvikling. Det kunne være ressourcesvage familier, som skal have mere støtte for at det ikke går ud over børnenes udvikling. Men det kunne også være ressourcestærke familier, som ikke formår at have tiden til deres børn, fordi deres arbejdsliv eller andet fylder for meget i hverdagen.  Derfor er det vigtigt at forbedre de faktorer, som er en hindring for at børnenes udvikling ikke bliver optimal.

Når jeg skal sundhedsfremme her skal de subjektive faktorer, som forhindrer børnene udvikling mindskes. Så jeg har mulighed for at forbedre aktiviteterne, som gør at børnene opnår en følelse af sammenhæng i deres udvikling.

Her kan jeg bruge nummer fire i sundhedsbegreberne som er det brede og positive, fordi der er taget hensyn til både det fysiske og det psykiske miljø. Der bliver taget hensyn til både, levevilkår, livsstil det ind imellem som handler om fx familien.

3.      Hvorfor ønsker jeg dette afsæt?

Jeg ønsker dette afsæt, fordi jeg synes den sproglige udvikling er vigtig i forhold til, hvordan børns vilkår bliver når de kommer i skole. Men den sproglige udvikling er også vigtig i forhold til det, at være i relationer eller danne relationer med andre. Jeg vil have krop og bevægelse med, fordi der er lavet undersøgelser om, at den sproglige udvikling bliver forbedret, hvis børnene bevæger sig mere.

4.      Hvordan vil jeg arbejde med det?

5.      Hvilken betydning forventer jeg det vil få for målgruppen?

6.      Hvilken betydning har min egen kropslighed i forhold til dette?

7.      Hvilken forskning kunne være relevant at tage udgangspunkt i?

(Der gives efterfølgende kommentar herpå enten af Mette eller Susanne på bloggen

---

[1] www.retsinformation.dk

[2] Side 136 i Mennesket i bevægelse

[3] Kapitel 10 Følelsen af sammenhæng, i Sundhed i pædagogisk praksis og side 89-95 i Sundhedsfremme i teori og praksis

[4] Labans teori i kopi

[5] Lotte Salling, spring sproget frem

[6] Side 170 i Sundhedsbogen

[7] Side 23 i Forebyggende sundhedsarbejde, forebyggelsesbegreber og sundhedsbegreber

Til Liselotte

Hej Liselotte
Jeg skriver lige til dig her på min blog da jeg ikke kan skrive kommentar på din ved ikke helt hvad der er galt så håber du læser den her.
Tak for din søde hilsen på min blog,
ja jeg har kæmpet en kamp det sidste stykke tid
for at nå der til hvor jeg nåede og måtte sige stop og har trukket den langt fordi jeg syntes det vare ærgerlig at give op nu hvor jeg nu var så tæt på målet, men sådan er det nogle gange ikke altid man selv lige er herre over hvordan det hele skal gå, men jeg håber jeg kan gøre min uddannelse færdig til september næste år i Århus, jeg vil komme til at savne jer alle på MR09 rigtig meget men ja søde vi ses på et tidspunkt. KNUS Lene

Sprogstimulerende materiale til vuggestuebørn: Taler for mig selv PLUS

Fremlæggelse i SKB

Ja så er vores SKB fremlæggelse vel overstået, og jeg syntes det gik rigtig godt, syntes i det store hele at det er været et rigtig godt og dejligt forløb hele vejen igennem, vi har fået meget nyt viden og inspirationer, så syntes at vi er rigtig godt rustet, til når vi skal lave den næste opgave og skal til eksamen til efteråret.

Så nu er vi godt i gang, med vores opgave om den pædagogiske tænker,som er Alexander Sutherland Neill, som vi næsten er færdig med,jeg syntes godt nok det så meget uoverskueligt ud og kunne slet ikke se hvordan vi skulle nå at blive færdig, men heldigvis havde vi fået lavet et rigtig godt forarbejde, som bare har lagt stille et godt stykke tid.
Da jeg ikke syntes det er nemt at have så mange ting til at køre på en gang, syntes det er en rigtig spændene opgave, at lave men bare rigtig tals at vi ikke har så meget tid og overskud tilbage til at lave den pæd opgave, for kunne have været rigtig dejligt hvis vi rigtig havde haft tid til at fordybe os i den, da jeg godt kan lide Alexander Sutherland Neill måde at tænke og gøre tingene på, i hvertfald en stor del af det. Og så vil jeg bare lige sige rigtig god weekend til alle for det har vi helt bestemt fortjent ;o)

Den Demokratiske Skole del 8 - Hvor har i fået jeres inspiration fra?

Alexander Sutherland Neill

Den 9 Maj.

Vi har idag været på besøg i Jennumparkens børnehave og børnehaven Glentevej sammen med Anne i DKK. Hvor det overordnede tema var om UDVIKLING, DELTAGELSE, DEMOKRATI har vi fokus på, hvordan det inkluderende arbejde med sprog i børnehaven eksemplarisk kan finde sted. Det sker for eksempel gennem fokus på sprog i hverdagens rutiner, mødet med skriftsprog og dialogisk læsning. De to steder, vi besøgte er omtales af flere fagpersoner som særligt fortræffelige og de løser opgaven på deres egen måde. Det var det, vi se og køre om idag.
Det var en meget inspirerende dag, utrolig spænden og se og hør om og mange gode ideer og input til vores DKK eksamens opgave, men mit hovedet var også fyldt helt op da vi var færdig med vores sidste besøg kl.14 men en rigtig god dag.

Fæltarbejde 28 April

Susanne og jeg var ude og lave vores fæltarbejde i vuggestuen, idag torsdag den 28 april, hvor jeg og mine piger havde lavet nogle udklip med mad, som var både sunde og usunde ting og så et rødt og et grønt papir, hvor de skulle sætte de usunde ting på det røde og det sunde på det grøde, vi havde lamineret det hele, det ville vi bruge til og se hvor meget børnene, viste om hvad der er usund og sund, troede enligt ikke deres vidne om det,var så stor da det jo er vuggestue børn, men vi blev positiv overasket for mange af dem var rigtig gode til det, bagefter havde vi lavet et interview med pædagogen,det var den pædagog som havde været sammen med os i vores forløb og havde hjulpet os med at filmet vores forløb, vi havde nogle blomster med til dem da de havde brugt mange timer på os, de er så søde og imødekommene og syntes det er dejligt at vi kommer og vi er meget velkommen igen, for som de siger dejligt at få ny inspiration og ideer også noget de vil bruge og arbejde videre med :o)

Påskeferie

Syntes lige jeg har lyst til at fortælle at jeg har været på camping hele påsken, vi campere på Fyn hvor vi er fastlægger og det har vi været i 6 år, det er mit lille fri sted hvor jeg kan få slappet af og koplet helt fra,super dejligt at få sat vogne på plads og fortælt på, så nu er vi klar til en ny sarong, og sige et vejer vi har haft hele påsken, så jeg og mine 4 piger og Søren har rigtig nydt det, med at fange krapper og lave bål, spille volleybold, ja og nyt solen, varmen og naturen fra morgen til aften.
Så vi har fået ladet lidt på batterierne igen så nu kan vi lidt igen.

Gruppearbejde onsdag d. 27/4 2011

Jeg har været ude hos Susanne i dag til gruppearbejde.
Vi fik lavet spørgsmål til vores interview i morgen torsdag d. 28/4 2011 i vuggestuen. Der er 12 spørgsmål som handler om både vores forløb, men også spørgsmål vedrørende vores SKB opgave.
Vi fik også lavet de første spørgsmål til vores vejledning hos Susanne på mandag d. 2/5 2011.
Det var godt at komme i gang igen. Vi fik talt om, hvordan vi griber tingene an til opgaven, så vi begge kan følge med.
Vi talte om, at vi gerne ville uddybe mere om LABAN´s teori i vores opgave, fordi det er relevant teori men derfor bruger vi alligevel også Knud Illeris og Anton Antonowsky teorier.
Så fik alle en indsigt i, hvordan det er i vores gruppe.
Går det godt i jer andres grupper?

Dokument til Mette om pædagogisk kropslighed og vores forløb

20-4-2011

Af: Sussane Glerup og Lene Meldgaard Frank

I vores overvejelser vil vi bruge Knud Illeris´s model om læreprocesser Drivkraft, Indhold og Samspil . Det vil fordi det er en metode, hvor vi kan se om vores forløb med børnene lykkes.
Hvis vi er i stand til at give børnene en motivation og glæde til forløbet, så er der mulighed for at vi får et samspil sammen med børnene.

Anton Antonnovsky bruger vi hans teori om Håndgribeligt, håndterbart og meningsfuldhed til at se om børnene opnår ”Følelsen af sammenhæng”.

Vi starter torsdag med at gøre forløbet forudsigeligt ved at informere børnene om, hvad der skal ske om fredagen og viser dem, hvad vi har i tankerne. Det skulle gerne medføre en håndterbarhed for børnene og dermed udmunde i meningsfuldhed. Hvis børnene mestre og forstår aktiviteterne i forløbet har de mulighed for at få ”følelsen af sammenhæng”.
Smttemodellen bruger vi for at få et overblik over vores forløb.
Vi bruger Laban´s ”Body Katogorien”, hvor vi laver bevægelser som ruller, kryber, kravler og hopper og måske kommer de andre punkter også i spil
.
Tossesangen og Undulaten og lille Peter Edderkop er opvarmning til det pædagogiske forløb med kropslighed, musik og bevægelse. Til massageforløbet bruger vi cool down, som er en måde at få kroppen til at slappe af igen.

Til det pædagogiske forløb har vi fokus på de forskellige sanser:

• Høresansen via musik og vores stemmer.

• Synssansen det børnene kan se med deres øjne.

• Vestibulær/labyrintsansen ved at hoppe, rulle og bevæge hovedet fra side til side.

• Kinæstesisansen efterligner hinanden med forskellige figurer, som er nemme for børnene, fx en kat eller en bold. Børnene kan vise, hvor store de er med deres arme overfor hinanden, altså to og to. Løbe sammen to og to.

• Taktil/Følesansen kommer i spil under massagen.

• Grundmotorisk træning er at løbe, hoppe, kravle svinge og ligge og løfte hovedet.






Vi har i dag torsdag d.7- 4 været ud i Vuggestuen, for at afprøve vores forløb. Derved fik børnene en chance for lige, at komme til at kende os lidt og føle sig tryg ved os. Især Lene synes det var dejligt at se alle børnene igen, og rigtig dejligt at mange af dem stadig kunne huske hende fra praktikken. Susanne kom også hurtigt ind på børnene, selv om hun ikke kendte dem i forvejen. Forløbet vi har lavet føler vi bare, at det passer perfekt til den målgruppe, så vi har ramt plet :o)

Ud fra Knus Illeris´s læreprocesser om Indhold, Drivkraft og Samspil mener vi, at vi har været i stand til at motivere og få en glæde frem i børnene, til at vi kunne få et samspil i forløbet.

Ud fra Anton Antonowsky læreprocesser har vi observeret at børnene havde en god information, for næsten alle kunne håndtere de forskellige aktiviteter i vores forløb og alle kunne se en mening med tingene, så derfor fik børnene her en ”følelse af sammenhæng”.Vi havde lavet forløbet med deduktive overvejelser, men nogle af børnene havde overskud til at være induktive og selv finde på, hvad resten af gruppen skulle gøre.

Vores pædagogiske kropslighed har været til stede under hele forløbet, både i form af de forskellige bevægelser, som vi lavede uden at fortælle så meget, men i stedet viste det til børnene. Vi har vist glæde og engagement og mener det har smittet vores målgruppe, så de gerne ville være deltagende. Vi har formået at være i forløbet uden at tænke på, at der stod en pædagog og filmede os. Det har vi talt meget om efterfølgende og vi tror at det har givet et bedre resultat end, hvis vi havde haft fokus på pædagogen som filmede os.

Vi levede os ind i situationen og var nær ved at glemme tiden, fordi det hele gik så godt. Det var dejligt at se børnene i aktion og finde ud af, at sværhedsgraden var passende til de fleste af børnene. Derfor var det også sjovt for børnene at være med til forløbet.

Det er blevet til rigtig mange videoklip, men det er fordi vi havde lavet fire gode film, som havde en helhed hver især. Men filmene var for store, så vi var nød til at klippe i dem. Vi var begge enige i at det meste var vigtigt at vise. Vi forsøgte at komprimere filmene, men de var stadigvæk for store, så derfor er der så mange klip.

_____________________________________________________________________________________

Litteratur vi har brugt.

Laban
Læringsteorier, 6 Aktuelle forståelser (red) Knud Illeris
Smttemodel
Sundhedsfremme i Teori og Praksis, Torben K. Jensen og Tommy J. Johnsen

Video

Video

Video

Video

Video

Video

Video

Video

Video