tirsdag den 12. april 2011
Video af de rammer hvor vi lavede vores forløb
Det rum og rammer vi lavede vores SKB forløb, som er et musik rum på fussingøegnens vuggestue i sønderbæk.
torsdag den 7. april 2011
På besøg i vuggestuen
Vi har idag været ud i Vuggestuen, for at afprøve vores forløb,så børnene havde chance for lige, at komme til at kende os lidt og føle sig tryk ved os, det gik rigtig godt, dejligt at se alle børnene igen, og rigtig dejligt at mange af dem stadig kan huske mig,da det jo er der jeg har været i praktik, og det forløb vi har lavet føler jeg, bare at det passer perfekt til den målgruppe, så vi har bare ramt plet :o) så glæder mig til at vi skal der ud igen i morgen for at lave forløbet igen og filme til vores SKB opgave, er sikke på det bliver rigtig godt.
onsdag den 6. april 2011
tirsdag den 5. april 2011
Tirsdag 5-4 havde vi SKB
Tirsdag startede vi ude i dronningborghallen, hvor vi blev undervist i boldbasis, med udgangspunkt i spille hjulet, hvor to af mine med studerende stod for opvarmningen, og bagefter boldspil til kl. ca 11.45, rigtig spændene undervisning syntes jeg, lige et fag for mig få det udlevet i praksis og så bagefter på sat teori på lige den måder som jeg kan lide at lære det på og jeg fik mange nye ideer,som jeg slet ikke er i tvivl om at jeg vil få brugt sener både privat og som job.
efter vi havde holdt middags pause var vi i kirken og have om sanseintegration også meget spændene og mange nye gode ideer og muligheder til vores forløb til vores SKB opgave.
Men må nok også indrømme da vi var færdig med undervisningen var jeg godt nok også brugt, og meget ømme muskler i et par dage efter men nok også fordi at jeg ikke vil gå glip af noget og jeg nærmest kommer i flov når vi har SKB så nyder dette fag i fuld udstrækning og så er jeg jo så tilpas stædig, at jeg ikke vil give op.
efter vi havde holdt middags pause var vi i kirken og have om sanseintegration også meget spændene og mange nye gode ideer og muligheder til vores forløb til vores SKB opgave.
Men må nok også indrømme da vi var færdig med undervisningen var jeg godt nok også brugt, og meget ømme muskler i et par dage efter men nok også fordi at jeg ikke vil gå glip af noget og jeg nærmest kommer i flov når vi har SKB så nyder dette fag i fuld udstrækning og så er jeg jo så tilpas stædig, at jeg ikke vil give op.
torsdag den 31. marts 2011
DKK 1-3-2011
DKK 1-3-2011
Sprog stimulering. Kap 5 og kap 8.
Af: Bente Eriksen Hagtvet.
Variation i sprogudviklingen og Situationsuafhængigt sprog.
Forsinkelser eller variationer i udviklingen af det sproglige område kan i princippet inddeles i to:
Forskelle i udvikling inden for forskellige sprogområder hos et og samme individ, såkaldt intraindividuelle forskelle og forskelle mellem individer, såkaldt individuelle forskelle.
Børnene som kommer jo fra flere miljøer og kultur, det er vigtigt at man tager udgangspunkt i den enkle da det ikke er lige meget hvordan man lære og tænker på det kommer meget an på hvordan barnet er og den måde den opvokser på og de to sproget som har problemer med sproget, det skyldes mange gange at de ikke kan der deres modersmål godt nok før at de skal lære et andet sprog så derfor er det vigtigt at de kan deres modersmål før de skal lære et nyt for hvis de ikke kan deres egen sprog godt nok kan der være problemer med forståelsen og det får et forkert billede inden i. og der for er det vigtigt, at man læser bøger eller snakker med børnene om, hvad man ser når man fx er ude at gå tur eller bare er hjemme hvor man så snakker om de ting man bruger og gør der så børnene får en god billede forståelse og på den måde får de nemmere ved at lære at tale og lære sproget, der er også forskel på, piger og drenge hvordan de lære på, pigerne er hurtigere end drengene til at lære tingene på. Men noget man skal være opmærksom på er at hvis man oplever at der er et barn som har sprog vanskeligheder skal man søge hjælp ved eksperterne og få dem undersøgt noget er meget vigtigt er at man får undersøgt hørelsen da det jo det har en stor betydning for barnets indlæring for hvis den ikke kan høre har den jo ikke mulighed for at høre hvad Man siger. I følge Heath i Roadville dominerer musik, rytme, bøger, rim og remser det lille barns pædagogiske verden.
Og man bruger sproget forskelligt som Bernstein ser det at tilhøre en klasse som en dimension, som skaber barrierer mellem grupper - blandt andet fordi forskellige klasser bruger sproget forskelligt. Arbejderklassens sprog beskriver Bernstein som præget af en begrænset eller indsnævret ("restricted") kode, mens middelklassens sprog er elaboreret eller nuanceret ("elaborated").
Han vil sandsynligvis videre hævde, at han aldrig har ment at lægge en sådan værdinorm på ko-debrugen i forskellige klasser. Derimod er det vigtigt at synliggøre forskellene, således at børneinstitutionerne og skolen kan tage pædagogisk hensyn til, at børn fra forskellige sociale lag ofte har forskellig livsorientering, som genspejles i deres sprogbrug. Både arbejderklassens og middelklassens børn kan desuden bruge begge koder, vil han mene, men de varierer, når det gælder de situationer, hvor de finder det naturligt at bruge den ene eller den anden kode. Det handler altså mere om forskellighed i tolkning af en situation end om sproglig kompetence.
Heath observerede følgende udviklingsmønster i samspillet omkring bøgerne:
1. De voksne retter først og fremmest børnenes opmærksomhed mod elementer i bøgerne: ting, bogstaver, former, farver. Børnene deltager ved at svare på de voksnes spørgsmål om specifikke forhold ved tingene. Der trækkes sjældent analogier fra billederne i bøgerne til virkelighedens verden.
2. Efter treårsalderen forventes det, at børnene værdsætter bøger som kilder til underholdning og information. De må nu sidde stille og lytte for derefter at gøre rede for indholdet i det læste, når de voksne efterfølgende stiller spørgsmål fra teksten.
3. Efterhånden får arbejdsbøger ("workbooks") stigende betydning. Nu bliver der ny fokus på former, farver, bogstaver og tal. Det er også vigtigt at skrive pæne bogstaver og rette linjer, når former og farver matches ved hjælp af linjer, som trækkes mellem billeder, tal og tekst.
Kap 8
Børnene lære sproget gennem fortællinger, billeder, oplevelser, tekster, selvdiktet historier, fantasier, narrativer fortællinger, narrativer, børns evne til at skabe historier eller beretninger, spontan eller genfortællende form.
Barnet hentede ikke bare stof fra eget følelsesliv. Groft set var der tre erfaringsområder, som gik igen i hendes narrativer:
- Verden. Oplevelser, som barnet havde haft eller forventede at skulle have i forbindelse med mennesker, ting og hændelser, blev beskrevet og fortolket.
- Selvet. Egne følelser, tanker og handlinger blev udforsket, opdaget og beskrevet.
- Sproget. Repræsenterende og fortolkende sprog blev udforsket og manipuleret gennem at prøve og fejle med forskellige former og udtryksmåder.
Disse tre erfaringsområder, verden, selvet og sproget, er præcis de samme, som børn udforsker, når de legeskriver. Måske er det grundlæggende de temaer, opdragelse og udvikling handler om, og hvor skolens faginddeling afspejler en overfokusering på "verden" i forhold til "selvet" og "sproget"?
Sprog stimulering. Kap 5 og kap 8.
Af: Bente Eriksen Hagtvet.
Variation i sprogudviklingen og Situationsuafhængigt sprog.
Forsinkelser eller variationer i udviklingen af det sproglige område kan i princippet inddeles i to:
Forskelle i udvikling inden for forskellige sprogområder hos et og samme individ, såkaldt intraindividuelle forskelle og forskelle mellem individer, såkaldt individuelle forskelle.
Børnene som kommer jo fra flere miljøer og kultur, det er vigtigt at man tager udgangspunkt i den enkle da det ikke er lige meget hvordan man lære og tænker på det kommer meget an på hvordan barnet er og den måde den opvokser på og de to sproget som har problemer med sproget, det skyldes mange gange at de ikke kan der deres modersmål godt nok før at de skal lære et andet sprog så derfor er det vigtigt at de kan deres modersmål før de skal lære et nyt for hvis de ikke kan deres egen sprog godt nok kan der være problemer med forståelsen og det får et forkert billede inden i. og der for er det vigtigt, at man læser bøger eller snakker med børnene om, hvad man ser når man fx er ude at gå tur eller bare er hjemme hvor man så snakker om de ting man bruger og gør der så børnene får en god billede forståelse og på den måde får de nemmere ved at lære at tale og lære sproget, der er også forskel på, piger og drenge hvordan de lære på, pigerne er hurtigere end drengene til at lære tingene på. Men noget man skal være opmærksom på er at hvis man oplever at der er et barn som har sprog vanskeligheder skal man søge hjælp ved eksperterne og få dem undersøgt noget er meget vigtigt er at man får undersøgt hørelsen da det jo det har en stor betydning for barnets indlæring for hvis den ikke kan høre har den jo ikke mulighed for at høre hvad Man siger. I følge Heath i Roadville dominerer musik, rytme, bøger, rim og remser det lille barns pædagogiske verden.
Og man bruger sproget forskelligt som Bernstein ser det at tilhøre en klasse som en dimension, som skaber barrierer mellem grupper - blandt andet fordi forskellige klasser bruger sproget forskelligt. Arbejderklassens sprog beskriver Bernstein som præget af en begrænset eller indsnævret ("restricted") kode, mens middelklassens sprog er elaboreret eller nuanceret ("elaborated").
Han vil sandsynligvis videre hævde, at han aldrig har ment at lægge en sådan værdinorm på ko-debrugen i forskellige klasser. Derimod er det vigtigt at synliggøre forskellene, således at børneinstitutionerne og skolen kan tage pædagogisk hensyn til, at børn fra forskellige sociale lag ofte har forskellig livsorientering, som genspejles i deres sprogbrug. Både arbejderklassens og middelklassens børn kan desuden bruge begge koder, vil han mene, men de varierer, når det gælder de situationer, hvor de finder det naturligt at bruge den ene eller den anden kode. Det handler altså mere om forskellighed i tolkning af en situation end om sproglig kompetence.
Heath observerede følgende udviklingsmønster i samspillet omkring bøgerne:
1. De voksne retter først og fremmest børnenes opmærksomhed mod elementer i bøgerne: ting, bogstaver, former, farver. Børnene deltager ved at svare på de voksnes spørgsmål om specifikke forhold ved tingene. Der trækkes sjældent analogier fra billederne i bøgerne til virkelighedens verden.
2. Efter treårsalderen forventes det, at børnene værdsætter bøger som kilder til underholdning og information. De må nu sidde stille og lytte for derefter at gøre rede for indholdet i det læste, når de voksne efterfølgende stiller spørgsmål fra teksten.
3. Efterhånden får arbejdsbøger ("workbooks") stigende betydning. Nu bliver der ny fokus på former, farver, bogstaver og tal. Det er også vigtigt at skrive pæne bogstaver og rette linjer, når former og farver matches ved hjælp af linjer, som trækkes mellem billeder, tal og tekst.
Kap 8
Børnene lære sproget gennem fortællinger, billeder, oplevelser, tekster, selvdiktet historier, fantasier, narrativer fortællinger, narrativer, børns evne til at skabe historier eller beretninger, spontan eller genfortællende form.
Barnet hentede ikke bare stof fra eget følelsesliv. Groft set var der tre erfaringsområder, som gik igen i hendes narrativer:
- Verden. Oplevelser, som barnet havde haft eller forventede at skulle have i forbindelse med mennesker, ting og hændelser, blev beskrevet og fortolket.
- Selvet. Egne følelser, tanker og handlinger blev udforsket, opdaget og beskrevet.
- Sproget. Repræsenterende og fortolkende sprog blev udforsket og manipuleret gennem at prøve og fejle med forskellige former og udtryksmåder.
Disse tre erfaringsområder, verden, selvet og sproget, er præcis de samme, som børn udforsker, når de legeskriver. Måske er det grundlæggende de temaer, opdragelse og udvikling handler om, og hvor skolens faginddeling afspejler en overfokusering på "verden" i forhold til "selvet" og "sproget"?
Abonner på:
Opslag (Atom)